I det daglige er vi så vant til, at vi løbende kan overføre de digitale billeder fra kameraet til computerens harddisk, at vi kun sjældent tænker over, at der er begrænset plads på vores hukommelseskort. Men når vi skal ud og rejse, så melder der sig straks det problem, at vi gerne vil tage ekstra mange billeder, og at vi hurtigt vil løbe tør for plads, så det er derfor nødvendigt, at vi overvejer, hvordan vi bedst kan sikre os noget ekstra plads til alle feriebillederne.

Herunder følger nogle bud på forskellige løsninger, hvor jeg har prøvet at opliste fordele og ulemper, så den enkelte selv kan afveje og vælge netop den metode, der passer bedst til hans behov.

Foto: ma22x@hotmail.com

I storbyerne og på alle de kendte turistdestinationer, er det som regel muligt at gå ind i en lokal computer-café eller fotoforretning og betale sig fra at få overført billederne fra kameraets hukommelseskort til en CD-ROM. Ulempen er, at med mindre man tjekker det straks, så er det først når man er kommet hjem, at man kan se, om billederne blev brændt korrekt.

Hvis man har sin egen FTP-server stående, eller rigelig plads hos sin internetudbyder, så er der også den mulighed, at man kan tage en kort-læser med på ferien, og fra netcaféer kan man så uploade billederne til sin egen server. Efterhånden som ens kort løber fulde, må man dog være forberedt på, at det mange steder er langsomme 56 Kilobit modem-forbindelser, og så kan det tage mange timer at uploade indholdet af et 32 Megabyte hukommelseskort.

Når ferien går til lidt mere afsidesliggende steder, skal man være 100% selvforsynende. Noget så banalt som en kanoferie i den nordsvenske vildmark er et nærliggende eksempel. Der kan man godt padle afsted i 8 dage uden at se huse og møde mennesker, og så har man behov for nogle løsninger, hvor man selv kan lagre mange billeder. Der findes flere muligheder; de har dog alle både fordele og ulemper.

Den mest simple løsning er, at man har en stribe ekstra hukommelseskort. Fordelen er, at man får spredt billederne på flere kort, og dermed også risikoen for at miste billeder. Det er ikke ret sandsynligt, at flere hukommelseskort går i udu på en gang. Uempen er, at denne løsning desværre er halvdyr.

Men man kan dog være heldig; mange sælger nemlig deres brugte 64 og 128 Megabyte hukommelseskort, når de køber et større kort, og priserne på de "små" brugte hukommelseskort er som regel rimelige, og fire stk. 128 Megabyte kort giver tilsammen 512 Megabyte.

Hvis ens kamera bruger Compact Flash type II hukommelseskort, så er et IBM-microdrive en mulig løsning. Det er mini-harddiske i CF-card størrelse. De kan rumme hhv. 1 - 2 - 4 eller 6 Gigabyte. Der kan lagres rigtig mange billeder på et microdrev. Ulempen er, at de indeholder mekanik, og hvis et microdrive går i udu, så mister man alle de billeder, som ligger på drevet.

Note: IBM-microdrive fremstilles egenlig at Hitachi, og de sælges også med andre labels.

Foto: X'S-Drive VP-2030

En lidt mere avanceret løsning er, at man løbende overfører billederne til en transportabel, batteridrevet harddisk med indbygget kortlæser. Der findes flere forskellige fabrikater og modeller, som kan rumme fra 5 til 40 gigabyte, og de er blevet rimelige i pris. Ulempen er den risiko, der er ved alle hardiske - et crach og alle billederne er tabt.

Foto: Apple iPOD

De store Apple iPOD modeller med 30 og 60 Gigabyte harddisk, er også velegnet som et externt og transportabelt billedlager, iPOD'ens beskedne størrelse, lave vægt og lange batteri driftid, gør den til et godt valg, som billedbank på rejser.

Billederne overføres direkte fra kameraet til iPOD'en vha. iPod Camera Connector, der er et specielt USB 2.0 kabel, og den medfølgende iPod Photo Library software gør, at man nemt kan gennemse billederne på iPOD'ens 2" (220x176 pixel) LCD-skærm, der viser over 65.000 farver. Den eneste ulemper er den risiko, der er ved alle hardiske - et crach og alle billederne er tabt.

En ekstra fordel er naturligvis, at man samtidigt kan bruge iPOD'en som musikafspiller.

Foto: CD-brænder - Apacer Disc Steno CP-100

En anden avanceret løsning er en bærbar, batteridrevet cd-brænder med indbygget kortlæser Fordelene er, at cd'er er en rimelig sikker datalagring. Ulemperne er, at drevene er relativt dyre, og det er først, når man er kommet hjem, at man kan se, om billederne nu også blev brændt korrekt.

Foto: Apple PowerBook

En bærbar computer, som man kan overføre billederne til, er en proff. løsning, man får nemlig den ekstra fordel, at man undervejs kan gennemse de billeder som man laver, det giver mulighed for at opdage fejl, som det er for sent at opdage når ferien er slut, og man får chanchen for, at rette med nye optagelser medens man er på stedet.

Men harddisken i en bærbar kan også gå død, så hvis man skal være 100% sikker, så skal den ha' et cd-brænderdrev, så man har mulighed for at foretage back-up. Ulemperne ved en bærbar er dens størrelse, vægt og pris.

En Apple PowerBook med 12" skærm har en god farvegengivelse, den måler kun 28,5 x 23,0 x 3,4 cm, den vejer kun ca. 2 kilo, og den kan køre i 6 timer på batteriet, så den opfylder alle de ønsker, som en digital fotograf kan stille til et transportabelt foto-lager.

En ældre brugt, bærbar computer kan også være en udmærket løsning, og hvis den ikke har USB, så skal den bare have et PCMCIA-slot, så kan man overføre billederne via et adapter- kort.

Og hvis man investerer i et Airport kort eller WLAN PCMCIA-kort til trådløst netværk, så kan man også få glæde af, at der mange steder er såkaldte "hot-spots", hvor man gratis kan få wireless internetadgang. Det er typisk på hoteller, campingpladser, banegårde, lufthavne, caféer og lignende steder, hvor der er "hot-spots", men listen over steder vokser hastigt. Kæder som Mc Donalds og de store benzinselskaber arbejder på at tilbyde deres kunder wireless internetadgang.

Fælles for de sidste tre løsninger er, at alt hardware bruger strøm og batterier, derfor skal man på forhånd sikre sig, at man kan få genopladet undervejs, eller at man har strøm/batterier nok til hele turen.

Foto: Solcelle batterilader

Men der findes løsninger, så man kan geoplade batterier, når man er langt fra en normal stikkontakt. Der er flere typer batteriladere, som kan tilsluttes bilens cigartænder, men de kræver, at rejsen foregår i en bil, og så findes der solcelle-ladere, som gør det muligt at oplade batterier langt ude i vildmarken eller om bord på en sejlbåd.

© 2004 Niels Riis Ebbesen

Bidragyder: Ole Olsen

Bidragyder: Max