En våd fremtidsdrøm, der blev til et ondt mareridt...

Til næste år i 2012 kan Pressefotografforbundet fejre 100 jubilæum, og det vil med garanti blive markeret med udstillinger, bogudgivelser og megen festivitas. Der bliver sikkert også lavet en speciel hjemmeside, som markerer 100 års jubilæet.

Men lad os starte med et kort tilbageblik, der er vist bred enighed om, at det var Joseph Nicéphore Niépce der i 1826 lavede verdens første fotografi, så da Pressefotografforbundet blev stiftet i 1912, der var faget allerede tæt på at være 100 år gammelt. Og Pressefotografforbundet er da også en grønskolling i forhold til Dansk Fotografisk Forening, som allerede i 1979 kunne fejre sit 100 års jubilæum.

Dansk Fotografisk Forenings 100 års jubilæum blev også fejret på behørig vis, der var udstillinger, bogudgivelser, festmiddage, og foreningens blad Dansk Fotografisk Tidsskrift udkom som et tykt 134 siders særnummer, der var det helt store udstyrstykke med guldtryk på omslaget. I særnummeret var der naturligvis en hel masse artikler, som på forskellig vis var et tilbageblik på fagets udvikling i de forgangne hundrede år. Men redaktionen havde også vovet pelsen, og den gjorde et seriøst forsøg på at se ind i fremtiden. Fotografen Jan van Steenwijk havde fået opgaven, og hen over et dobbelt opslag havde han skrevet en artikel med en fremtidsvision om, hvordan pressefotograferne ville arbejde i år 2079.

Jan van Steenwijk kom med en meget detaljeret spådom, han forudsagde at fremtidens pressefotograf vil få et elektronisk kamera, hvor objektivet ville være erstattet af en stråleskanner, og søgeren af en billedskærm. Jan van Steenwijk var endda gået så langt, at han også havde lavet en model, som visualiserede hvordan han forestillede sig, at sådan et fremtidskamera kunne se ud, det havde i øvrigt fået betegnelsen Foton-I.

Det smarte ved Foton-I var iflg. Jan van Steenwijk, at med kameraets indbyggede dataanlæg, der kunne fotografen udføre beskæringer, farveændringer, opretninger og fritlægninger, der kunne også skrives billedtekster, og ved hjælp at den indbyggede sender, der kunne det færdige billede overføres direkte til avisens redaktion.

Fremtidsvisionen var ikke kun en forudsigelse af det fotoudstyr, som Jan van Steenwijk forventede at fremtidens pressefotografer ville have til rådighed, der var også et detaljeret diagram, hvor han gav et bud på, hvordan fremtidens workflow for nyhedsfotos ville fungere.

Her i 2011, hvor der kun er gået 32 år siden Jan van Steenwijk fremsatte sin spådom, der kan vi uden tøven konstatere, at han på mange måder var særdeles visionær, og at hans spådom på stort set alle punkter er gået i opfyldelse, og det er endda sket meget hurtigere end han forventede.

Det rigtige "fremtidskamera" kom dog ikke til at hedde Foton-I, det har fået nogle helt andre navne og betegnelser, iPhone og SmartPhone er et par af dem, og disse apparater kan meget mere, og fylder meget mindre end et Foton-I.

Og på et meget væsentligt punkt, der tog Jan van Steenwijk for alvor fejl, for han havde helt sikkert forventet, at Foton-I ville koste spidsen af en jetjager, og blive så svært at betjene, at det ville være forbeholdt proff. pressefotografer at eje og bruge dette kamera. Men virkeligheden er jo som bekendt blevet, at en iPhone kan betjenes af alle og enhver, og den koster kun nogle få tusinde kroner, derfor er den havnet i lommen på rigtig mange mennesker, der også bruger den til at dokumenterer de begivenheder som de er vidner til, og disse billeder og videoklip sendes i stort omfang ind til aviserne, som flittigt bruger af dem.

I dag er vi allerede nået dertil, hvor det store flertal af distriktsblade og lokalaviser ikke længere har en fastansat pressefotograf på lønningslisten, de illustrerer deres udgivelser med de fotos, som de modtager til fri afbenyttelse fra brugerne. Og den udvikling er også på vej ind på de store dagblade, som konstant øger anvendelsen af fotos som er indsendt af læserne.

Og her på tærsklen til Pressefotografforbundets 100 års jubilæum, der må vi desværre konstatere, at det ikke en gang kræver to hænder at tælle de nye jobs som pressefotograf, der er slået op inden for de sidste 5 år, og i den samme periode er der blevet nedlagt et meget stort antal pressefotograf stillinger, så fremtiden ser ikke så lys ud.

Så hvis jeg her kort før jubilæet skal vove pelsen og komme med et gæt på, hvad fremtiden vil bringe, så vil jeg straks tage det forbehold, at mit kig i krystalkuglen ikke er lige så optimistisk som Jan van Steenwijks fremtidsvision, og jeg tør slet ikke kigge hundrede år frem i tiden. Men mit bud er, at i løbet af de kommende 5 - 10 år, der vil alle nyhedsmedierne ophøre med at udkomme på papir, og på Internettet vil de fleste af nyhederne blive publiceret som korte videoklip, der i mange tilfælde vil være som 3D. Og en meget stor andel af de lokale nyheder vil bestå af brugerskabt indhold.

Stillingsbetegnelsen pressefotograf vil helt forsvinde, og mediernes begrænsede forbrug af fotos vil stort set blive dækket af de billeder, som indsendes af brugerne. Og det vil muligvis medføre, at man i folkeskolen vil overveje at undervise eleverne i, hvordan de bør forholde sig til etik, moral og jura, når de laver et nyhedsfotos eller videoklip, som de sender til medierne.

Nogle af de dygtigste og mest omstillingspararte pressefotografer vil nok overleve i fremtidens medier, men det bliver som en slags visuel redaktør, hvor de bl.a. redigerer og fremstiller slideshows og videoer af de fotos og videoklip, som brugerne har indsendt, eller som de henter på Internettets mange foraer. Og der vil naturligvis også være nogle få begivenheder, hvor det kun er mediernes videofotografer, som bliver akkrediteret til at dække.

Og derfor må jeg nok slutte af med at konstatere, at Pressefotografforbundet næppe kommer til at fejre 200 års jubilæum, men det forhindrer ikke pressefotograferne i at glæde sig over de forgange hundrede gode år - så tillykke med det kommende jubilæum.

© - 26.5.2011 - Niels Riis Ebbesen