20 år med fisketegnet
- det statslige fisketegn blev indført i 1993, og her i 2013 der fungerer forvaltningen af fisketegnsmidlerne stadigvæk ud fra de samme forudsætninger, som var gældende for 20 år siden, og defor er det vel helt rimeligt, at stille spørgsmålet, er det ikke ved at være tid til lidt nytænkning?

I Danmark er der ca. 250.000 lystfiskere, som er over 18 år og uder 67 år, og som derfor skal løse det lovpligtige fisketegn, der koster 185 kroner om året.

Fisketegnet indbriger hvert år provenu på ca. 45 mill kroner, som på papiret er en brugerbetaling, der skal finansiere udsætning af fiskeyngel, forbedringer af fiskenes naturlige levesteder, og andre lignende projekter, som samlet set gør, at lystfiskerne får nogle bedre muligheder for, at dyrke deres fritidsinteresse.

Politikerne har i sin tid besluttet, at det skulle være Danmarks Sportsfiskerforbund, der skulle være lystfiskernes repræsentant i det rådgivende §7 udvalg, som fortæller Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, hvad lystfiskerne har af ønsker til fiskeplejen.

Ret beset, så er DSf en relativ lille interesseorganisation, som lige akkurat er landsdækkende, der er nemlig kun et begrænset antal små lystfiskerklubber på Sjælland, som er medlem af forbundet. Og i løbet af de 20 år, hvor fisketegnet har eksisteret, der er DSf's medlemstal faldet med over 30% fra ca 33.000 til lige omkring 20.000. Det vil sige, at DSf kun repræsenterer ca. 8% af de lystfiskere, som har løst et fisketegn, det er da et klart og utvetydigt signal om, at DSf slet ikke kan betragtes som en troværdig repræsentant for alle de danske lystfiskere, dem er der jo ikke blevet færre af i den tilsvarende periode.

Hvis man som lystfisker ønsker, at få en eller anden form for demokratisk medindflydelse på den måde fisketegnsmidlerne bliver forvaltet på, så er man nødt til at melde sig ind i en lystfiskerklub, som er medlem af DSf. Men da kontingentet i en lystfiskerklub typisk ligger et sted mellem 700 og 1.500 kroner om året, så det er dyrt at få den medindflydelse, og i praksis er der meget langt fra et medlemskab i en lokal lystfiskerklub, til en reel indflydelse på de beslutninger, som træffes af DSf's ledelse.

Man kan så overveje et direkte medlemsskab af DSf, det koster lidt over 500 kroner om året, men det er endnu mere nytteløst, for direkte medlemmer har slet ikke nogen demokratiske rettigheder i DSf.

Så hvad med at prøve noget nyt

Nu om stunder køber og betaler de fleste lystfiskere deres fisketegn via Internettet, så hvorfor ikke prøve noget nyt. I disse moderne EDB-tider, der ville det jo være utrolig nemt, at man beder alle Danmarks lystfiskere om, at de lige udfylder et spørgeskema, samtidigt med at de køber deres fisketegn.
Det første spørgsmål kunne være, hvilken landsdel den enkelte lystfisker ønsker pengene skal gå til. Og om de skal prioriteres til saltvand eller ferskvand, herunder om det skal være søer eller strømvand, eller et givent mix af disse.

Det næste spørgsmål kunne så være, om pengene fortrinsvis skal anvendes til udsætninger, eller om de hovedsageligt skal bruges til naturgenopretningsprojekter, her skal der naturligvis også være mulighed for et både og valg.

Dernæst kan der jo være nogle afkrydsningsmuligheder for de fiskearter, som den enkelte lystfisker ønsker udsætninger af. Ligesom der også kan være en række større miljø- og naturgenopretningsprojekter, som lystfiskeren kan vælge at prioritere.

I en del af vore søer foregår der stadig et intensivt fiskeri med selvfangende redskaber, så der kunne også være mulighed for, at lystfiskeren kan vælge, at hans brugerbetaling fortrinsvis skal gå til opkøb af erhvervsmæssige fiskerettigheder. Erfaringerne fra de søer, hvor erhvervsfiskeriet er stoppet, er jo så gode, at det vil være en udmærket investering i et bedre lystfiskeri.

Hen ad vejen kan spørgeskemaet selvfølgelig udbygges med flere og nye svarmuligheder, og systemet vil jo altid være 100% demokratisk, da det kun er dem der betaler for fisketegnet, som kan tilkendegive, hvilke ønsker de har til anvendelsen af deres brugerbetaling.

Summa summarum er i hvert fald, at man lynhurtigt og stort set helt omkostningsfrit vil få et meget præcist overblik over, hvad alle de danske lystfiskere ønsker, at deres indbetalinger til fisketegnet skal anvendes til. Og som en positiv sidegevinst, så vil spørgeskemaet også kunne aflive snakken om, at DSf har brugt deres plads i §7 udvalget til, at kanalisere flest mulig midler til projekter, der udelukkende tilgodeser de få lystfiskerklubber, som er medlem af forbundet.

Og det skyldes helt sikkert, at som det er lige nu, så er der ikke nogen lystfisker, der har et overblik over, hvad de 45 mill. kroner fra salget af fisketegn egenlig bliver brugt til, der er heller ikke nogen steder, hvor lystfiskerne kan finde disse oplysninger, og det giver netop rigtig god plads til en hel masse formodninger og teorier.

Derfor burde der også være hjemmeside, hvor de danske lystfiskere ned til den sidste krone, kan se en præcis og detaljeret oversigt over alle de spændende projekter, som deres indbetalinger til fisketegnet er gået til, og hvor meget hvert enkelt projekt har kostet.

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri kan jo ikke opkræve og bruge ca. 45 mill. kroner om året, uden at der sker en eller anden form for bogføring af indtægter og udgifter, så regnskabet eksisterer vel allerede, det handler kun om det skal være offentligt eller hemmeligt, hvad lystfiskerne får for deres brugerbetaling.

© 29. april 2013 Niels Riis Ebbesen