Storbyfiskerne Her i 2016 kunne storbyens lystfiskerne for første gang i over 50 år, igen fange deres nytårstorsk i Københavns inderhavn På en FaceBook side med titlen 'Fang din nytårs-torsk i Københavns havn', der inviterede Alexander Lindholmer Nepper alle storbyens lystfiskere til, at de kunne prøve lystfiskeriet i inderhavnen, hvor man kan fiske efter torsk, med udsigt til Børsen, Christansborg og det nye Skuespilhus. Dette events er ikke kommet af sig selv, Alexander har forud måttet søge havnen om den fornødne tilladelse til arrangementet, og derpå skulle han skaffe tilladelser fra de grundejere, som i dag ejer matriklerne langs med havnen, og det var langt fra dem alle som besvarede hans forespørgsler, men der var tilstrækkelig med positive svar til, at arrangementet kunne gennemføres. Efterfølgende har Alexander været ude og finde en grejhandler, der ville sponsorere en præmie til den lystfisker, som fangede dagens største torsk, det var Jan's Lystfiskershop der gav sin støtte til arrangementet, og da det har fået masser af god omtale i mange medier, så har det helt sikkert været udmærket reklame for hans butik. Forhistorien Men fra 40'erne og frem til 80'erne, der blev vandet i Københavns havn mere og mere forurenet af dårligt renset spildevand, og forureningen var så omfattende, at den bredte sig helt ud i Øresund, som i datidens medier fik øgenavnet 'Pløresund'. Og derfor var det af sundhedshensyn, at myndighederne forbød lystfiskeri og fangst af de fisk som levede i havnen, de svømmede nemlig rundt i spildevand fra næsten en million mennesker, og tusindvis af virksomheder. I mellemtiden er der sket det, at som alle andre byer der har København fået styr på spildevandsrensningen, og vandet i havnen er blevet så rent, at det i mange år har haft badevandskvalitet, hvilket har medført, at kommunen har etableret tre badeanstalter i havneløbet, og flere er på vej. Det har naturligs medført, at der er nogle af storbyen lystfiskere, som har tænkt tanken, at det også måtte være muligt, at genoptage lystfiskeriet i havnen, og en af dem er Alexander Lindholmer Nepper, som har forhandlet med havnen, og de berørte lodsejere om en tilladelse til, at arrangere et events, hvor storbyens lystfiskerne kunne fange årets nytårstorsk i inderhavnen. Københavns havn og en række lodsejere har været velvilligt indstillet, og derfor kunne Alexander fastsætte torsdag den 29. december 2016 som dagen, hvor inderhavnen igen skulle være åben for lystfiskere. Tilladelsen gjalt kun for den ene dag, men da arrangementet har været særdeles vellykket, så burde det være muligt, at få åbnet op for, at der fremadrettet kan laves lignende arrangementer, og at lystfiskerne måske kan få en mere permanent tilladelse til fiskeri i inderhavnen. Fortidens synder Derfor vil det også være relevant, at der bliver lavet en undersøgelse, som kan afklare om der er nogle miljømæssige problemer i forbindelse med, at genåbne for lystfiskeriet i inderhavnen. Og det vil være oplagt, at der bruges lidt af fisketegnsmidlerne på en undersøgelse, som kan skabe sikkerhed for, at de fisk der lever i Københavns havn, ikke er belastet af tungtmetaller og miljøgifte, som er akkumuleret op i fødekæden fra de bundlevende smådyr, Et meget vellykket arrangement Der var også pænt mange af de over 150 lystfiskere som deltog i arrangementet, for hvem det lykkedes at fange en eller flere nytårstorsk, den største torsk vejede 2,4 kilo, og selv om det ikke er en kæmpe stor torsk, så er den jo rigelig stor til en god middag. Arrangementet blev også dækket af flere medier, bl.a. TV2-Lorry der lavede et indslag, som blev bragt i aftenens regionale nyhedsudsendelse. Jeg havde selv taget min cykel med ind til København, og midt på dagen brugte jeg ca. fire timer på, at cykle rundt på havnen og ta' nogle billeder af de mange lystfiskere. Der var en utrolig god stemning, så jeg hyggede mig på turen, og jeg ærgrede mig faktisk lidt over, at jeg ikke selv havde taget en stang med, men min erfaring er, at jeg er nødt til at vælge mellem foto eller fiskeri, jeg kan ikke begge dele på en gang, og denne gang blev det til 85 billeder. Under vejs på turen snakkede jeg med et par, hvor pigen havde fanget en havørred, den var ikke så stor, men den var over mindstemålet, og den gør, at jeg gerne vil genopfriske min gamle idé om, at der sagtens kunne laves kystudsætninger med havørred-smolt i og omkring Københavns havn, så de ca. 30.000 københavnske lystfiskere også kan få del i fiskeplejen, det er i hvert fald meget skammeligt, at hovedstadregionen med Danmarks tætteste koncentration af lystfiskere, næsten ikke får noget til gengæld for de ca. 5,5 millioner kroner, som de hvert år indbetalinger til fisketegnet. Jeg er godt klar over, at der er nogle fine biologer hos DTU-Aqua, som vil slå korsets tegn for sig, og betegne kystudsætninger som unaturlige, men det er også meget unaturligt, at København har flere større vandløb som er rørlagte, eller er omdannet til kanaler, hvor bunden og brinkerne er beklædt med betonfliser. Alternativet er jo, at man beslutter, at da der ikke kan laves udsætninger og fiskepleje i og omkring København, så skal de københavnske lystfiskere slet ikke løse det statslige fisketegn, som netop er en brugerbetaling for udsætninger og fiskepleje. Københavns kommune kan også
gøre en indsats for lystfiskeriet Hvis kommunen tillige åbnede lidt mere op for slusen i sydenden af havnen, så der sker en forøgelse af vandgennemstrømningen gennem havnen, så ville det yderligere stimulere det biologiske liv i havnen. Slusen er oprindeligt bygget af hensyn til de store fragtskibe, som vanskeligt kunne manøvrere i det smalle havneløb, når der var en stærk strøm, men da der ikke længere er store fragtskibe i havnen, så er der heller ikke det tilsvarende behov for, at bremse for gennemstrømningen. Set ud fra et overordnet og samfundsmæssigt synspunkt, så må det da være klart at foretrække, at byens unge bruger deres tid på, at lystfiske i havnen, frem for at de maler grafitti, begår hærværk eller kriminalitet inde på stenbroen, og da havnen er et stort rekreativt aktiv for Københavns borgere, så vil det være helt naturligt, at storbyens lystfiskere også får glæde af inderhavnen. Men ind til videre, så må lystfiskerne nøjes med nogle områder i den nordlige del, og i sydenden af Københavns havn, hvor der frit må lystfiskes, og disse muligheder for lystfiskeri er trods alt meget bedre end slet ingen ting. Og hvis det ikke lykkes med, at få en permanent tilladelse til lystfiskeri i inderhavnen, så må lystfiskerne håbe på, at de kan få de fornødne tilladelser, så der også i 2017 må fiskes efter nytårstorsk i inderhavnen. Links: © januar 2017 Niels Riis Ebbesen |