Tre stk haleløse put&take ørreder

Put&take er lystfiskeri, hvor resultaterne er vigtigere end oplevelserne

Ideen til put&take er som så meget andet importeret fra USA, hvor der i en række nationalparker blev indført catch and release for at beskytte de sårbare bestande af vilde fisk, til gengæld blev der så udsat regnbueørreder i nogle udvalgte søer, som gæsterne og fisketegnsløserne i nationalparkerne kunne fange og hjemtage.

Amerikanerne valgte helt fra starten, at lave put&take i store naturlige søer, hvor lystfiskerne får en tilnærmelsesvis ægte fiskeoplevelse, da de udsatte fisk har gode muligheder for at søge føde og finde naturlige standpladser i søerne. Her i Danmark er alle put&take indrettet i gravede søer, hovedsageligt nedlagte grusgrave, som slet ikke er egnet som levested for regnbueørreder.

Jeg er ikke selv put&take fisker, men jeg har prøvet det for mange år siden, det var dengang da Eriksen åbnede Solbjerggaard put&take i Strø, som på daværende tidspunkt var en af Danmarks første put&take søer.

Eriksen var selv passioneret fluefisker, og han havde egenlig et rimeligt fornuftigt forhold til, hvordan han drev Solbjerggaard put&take. Det var kun tilladt at fiske med kunstagn, og han udsatte udelukkende mindre ørreder i forel-størrelse, som lystfiskerne godt kunne lokke med nogle små tørfluer. Og det var fisk i en rimelig god kondition, der ikke havde fået slidt deres finner af.

Jeg kunne dog ikke rigtig se det morsomme i, man først opdrættede nogle fisk i et dambrug til spiseklar størrelse, for derefter at sætte dem ud i en sø, hvor lystfiskerne så kan fange dem, i min optik er det ikke, og kan aldrig blive rigtig lystfiskeri. En fisk som i hele dens opvækst er blevet fodret, har jo ikke de store chancer for, at klare sig på naturens vilkår i en nedlagt grusgrav.

I mange år var jeg faktisk arg modstander af put&take søer, da de efter min mening er på grænsen af, hvad man kan tillade sig at gøre med levende fisk. Og ved en enhver given lejlighed, der plæderede jeg for, at der burde indføres et decideret forbud mod put&take søer.

Når det er resultaterne der tæller
Hen over tid, der er jeg blevet mindre rabiat, jeg kan nemlig godt se, at flertallet af de lystfiskere som dyrker put&take fiskeriet, de er meget resultat orienterede, de føler virkelig, at de skal ha' en masse fisk for indsatsen, og i særdeleshed for de penge som de har investeret i deres lystfiskeri. Og derfor kan det faktisk godt være en fordel for naturen og bestandene af vilde fisk, at der findes put&take søer til de lystfiskere, som har et kvantitativt forhold til deres fiskeri. Hvis disse lystfiskere i stedet fiskede på kysten, i søer eller ved vores vandløb, med den samme holdning om, at deres indkøb af fiskegrej og betaling for fiskekort, krone for krone skal tjenes ind via fangster, så ville de påføre meget store og uoprettelige skader på de vilde bestande.

Men med nogle ganske få undtagelser, der har de fleste danske put&take søer udviklet sig til rene pengemaskiner, hvor lystfiskerne står i nedlagte grusgrave mellem gamle udrangerede maskiner og affaldsbunker, og fisker efter tromme-tykke regnbueørreder, som har gået så tæt i opdrætsbassinerne, at deres finner er slidt helt af. Og hvor spændende er det lige, at fange en overfed og haleløs dambrugsørred på 5 kilo, som max giver et minuts fight. Til sammenligning så giver vild havørred i tilsvarende vægtklasser minimum 5 -15 minutters nervepirrende fight, hvor lystfiskeren virkelig får kamp til stregen, og hvor det sagtens også kan ske, at fisken hopper af krogen, og det derfor er den som vinder kampen.

Den hårde konkurrence mellem put&take søerne har også medført, at der sættes så mange fisk ud i søerne, at der i praksis er fangstgaranti. Enhver kan jo sige sig selv, at fisk som har gået 2-3 år i opdrætsbassiner, hvor de har stået så tæt, at deres eneste udfoldelse har været, at svømme hen til foderautomaten og trække et par tørpiller, de kan jo ikke pludselig blive vilde fisk og selv søge deres føde i naturen, de er derfor parate til at æde alt hvad lystfiskerne hejser ned til dem. Og det er også så nemt at fange fiskene, at put&take søerne sælger forskellige fiskekort, der simpelthen giver ret til at fange et afmålt antal fisk.

Fiskekonkurrencer
Men når put&take søerne arrangerer fiskekonkurrencer, hvor deltagerne kan vinde præmier eller gavekort med en pålydende værdi på 10-20.000 kroner, så bliver det for alvor rigtig spekulativt og uetisk. Jeg fatter ikke det er lovligt, at sælge billetter til lystfiskere, så de kan stå med få meters mellemrum hele vejen rundt om put&take søen og håbe på, at det er netop dem som haler den største fisk op af vandet. Mine moralbegreber tilsiger mig, at det ikke burde være lovligt, at man arrangerer konkurrencer, som involverer fangst af levende fisk. Og det er i hvert fald meget betænkeligt, hvis sådanne konkurrencer ikke er omfattet og reguleret af lovgivningen omkring afholdelse af offentlige lotterier.

Jeg må derfor konstatere, at her i Danmark, der har put&take fiskeriet udviklet sig i en retning, som jeg personligt må ta' afstand fra, og jeg har efterhånden meget svært ved, at acceptere put&take fiskeriet som et nødvendigt alternativ til et øget fiskepres på de naturlige bestande.

På den anden side, så kan jeg stadig godt se, at put&take søerne udfylder et behov, og derfor er mit bud, at der bør ske en eller anden form for regulering af den branche, så der ikke længere er frit slaw i bolledejen.

© 23. november 2014 Niels Riis Ebbesen