Roskilde Festivalen 2013

Dette års festival set i relation til et tilbageblik til festivalerne i 70'erne.

Søndag den 7. juli 2013 besøgte jeg Roskilde Festivalen, det var præcist 30 år siden, at jeg sidst havde stået på pladsen foran Orange scene, og jeg var meget overrasket over alle de mange forandringer, som der var sket siden jeg i starten af 80'erne sidste gang var på festivalen.

Op gennem 70'erne havde jeg et meget nært forhold til Roskilde Festivalen, jeg fotograferede en masse billeder af musikken og livet på festivalen, det medførte blandt andet, at jeg fik muligheden for, at levere fotos til, og være med i redaktionen af den fotobog, som blev udgivet op til festivalens 10 års jubilæum i 1982. Bogens titel er slet og ret Roskilde Festival. Det var Informations forlag som var ansvarlig for selve udgivelsen. Bogen er desværre for længst udsolgt, men kan lånes på biblioteket - ISBN 87 7514 000 4

Mit besøg på dette års Roskilde Festival skyldes udelukkende, at festivalen har den fine gestus, at den tilbyder alle over 60 år, at de gratis kan besøge festivalen på den sidste søndag, og det er faktisk et meget sjovt indslag, at se alle de gamle hippier, som er blevet gråhåret eller skaldede, vandre rundt og prøve at genopleve lidt af det, som de kan huske fra deres ungdom tilbage i 70'erne.

Jeg var heller ikke taget ned på dette års festival, hvis det ikke havde været en gratis glæde, for jeg synes godt nok det er blevet alt for dyrt, med en pris på over 1.100,- kroner for en endags billet. Men det skyldes jo, at programmet er blevet meget ambitiøst, nu om stunder skal der jo være mindst tre store hovednavne til hver af dagene, plus nogle kendte navne til hver af de seks mindre scener, i gamle dage var det jo nok, at lokke med et enkelt hovednavn på hele festivalen, og foruden Orange scene, så var der kun rytmeteltet, hvor mere eller mindre ukendte musikere optrådte næsten gratis.

Jeg må da straks sige, at min tur på Roskilde Festivalen 2013 var en rigtig god oplevelse, vejret var fantastisk, solen skinnede uden at det var uudholdeligt varmt, og det bidrog nok til, at der var en rigtig god stemning blandt de ca. 75.000 mennesker, som der var på festivalpladsen.

Men når jeg tænker tilbage på de aller første festivaler i starten af 70'erne, så var det virkelig nogle kæmpe store forandringer, som Roskilde Festivalen har gennemgået i løbet af de forgangne 41 år.

I 1972 var der kun en enkelt scene, den var tømret sammen af gamle ølkasser og europalle, med nogle presseninger hen over, og den var slet ikke hegnet ind, datidens festivalgæster stod ikke og maste hinanden oppe foran scenen, de sad eller lå ned på jorden og lyttede til musikken. Ølsalget foregik fra en enkelt bod, og midt på pladsen var der et par foretagsomme hippier, der havde opstillet to store gasblus direkte på jorden, på dem stod der et par kæmpe gryder, hvor de kogte brune ris og bønner, så dagens ret var var mikro-makro mad med soya sovs på, og det koste kun et par kroner at blive mæt.

Der skete dog også en meget stor udvikling af Roskilde Festivalen i løbet af det årti, fra starten af 70'erne til begyndelsen af 80'erne, hvor jeg hvert år fast kom på festivalen, men dengang kom forandringerne i små ryk fra år til år, så man tænkte egenlig ikke over dem, og de blev jo opfattet som forbedringer.

I midten af 70'er købte Roskilde Festivalen det store orange scenetelt, det var oprindeligt fremstillet til Rolling Stones Europa tour, men da den var slut, så var det til salg for en rimelig pris, og det har lige siden været symbolet på Roskilde Festivalen. Samtidigt med den nye scene blev der også etableret et lukket bagscene område, som var forbeholdt for musikerne og pressen, i de første år var hegnet omkring sceneområdet næsten kun en symbolsk markering, men alle respekterede det som en naturlig grænse.

Ud over de mange mindre scener, som et kommet til siden jeg sidst var på Roskilde Festivalen, så kunne jeg ikke undgå at bemærke, at set i forhold til de få og små boder, som der var tilbage i 70'er, der var antallet af de kommercielle boder på 2013 festivalen enormt stort. Tilbage i 70'erne var vareudbudet også meget mere hippie-agtigt, det var små boder med hashpiper, indisk tøj, håndlavede læderting, hønsestrik og billige smykker med et østerlandsk præg. Og dengang var det bestemt ikke acceptabelt, at signalere en merkantil og kommerciel profil, det ville også ha' været helt utænkeligt, at Tuborg kunne få lov til at købe reklamepladser over alt på festivalen.

Men publikum og livet på festivalpladsen har også ændret sig meget, i 70'er lå hashtågerne tæt over hele pladsen, når der var optræden på Orange scene, og når solen skinnede, så havde publikum kun meget lidt tøj på, eller de var helt nøgne, på årets festival bemærkede jeg kun en enkelt gang den karakteriske lugt, når der bliver fyret en fed, og jeg så kun en enkelt bar røv og et par bare bryster, så det er godt nok blevet meget småt med frigjortheden og udskejelserne.

En anden markant nyhed, det er mobiltelefonerne, tilbage i starten af 70'erne, der var ikke en gang en mønttelefon på festivalpladsen, så når hippierne tog på festival, så var det to-tre dage helt uden kontakt til samfundet. Nu om stunder har alle en smartphone, og der er tusindvis som med deres mobiltelefoner fotograferer og optager videoer af hver eneste musiknummer. Det kan godt virke lidt underligt, at folk oplever musikken gennem en mobiltelefon, men jeg må da indrømme, at den også har nogle praktiske fordele, i gamle dage kunne man godt bruge lang tid på, at gå rundt og lede efter sin kæreste eller nogle venner, nu om stunder ringer man jo bare samme og aftaler, hvor man skal mødes.

I gamle dage var der også et massivt opbud af både uniformeret og civilt politi på Roskilde Festivalen, jeg kan tydeligt huske en meget varm sommerdag, hvor alle hippierne sad på tæpper foran Orange scene og lyttede til Alrune Rod, mange var nøgne, og resten havde kun meget lidt tøj på, og så kom der en flok på fem civile urobetjente gående ned af gangstrøget mellem publikum, de var iklædt store afghanerpelse, som var datidens mode blandt hippierne, når det var køligt i vejret, det komiske var, at betjentene ikke kunne smide pelsene, da de blev brugt til at skjule alt deres udstyr.

På dette års festival så jeg kun en enkelt uniformeret betjent, og en gruppe på fire civile betjente, som var meget svære at skelne fra de almindelige festivalgæster, men deres udstyr er jo også blevet mindre og meget mere diskret, og så er de nok også blevet bedre til, at vælge en påklædning, som falder godt ind i mængden, i gamle dage var urobetjentene altid mænd, den gruppe som jeg bemærkede på dette års festival, den bestod af to mænd og to kvinder.

Et andet aspekt er teltlejrerne rundt om selve festivalpladsen, hvor hovedparten af festivalgæsterne bor og sover i en hel uge, der har udviklingen hen over de forgangne 30 år skabt en helt speciel kultur, som er meget forskellig for den som der var i 70'erne, dengang kom man først på festivalen om fredagen, og søndag aften eller mandag formiddag pakkede man omhyggeligt telte og soveposer sammen, og efterlod campingområdet i god ro og orden, det var et særsyn, at folk efterlod et telt, og hvis det skete, så var årsagen altid, at det var gået så meget i stykker, at det ikke kunne repareres.

Festivalgæsterne har over årene udviklet en livsstil i campingområderne, hvor de bare smider alt deres affald rundt om teltene, om natten når de er fulde og trætte, så gider de ikke at gå hele vejen hen til toiletterne, så de pisser mellem og op ad naboernes telte, og der er jo ikke nogen som har lyst til at ta' et telt med hjem, som stinker af pis.

Og nu om stunder køber folk et billigt "Roskilde sæt", hvor de får et lille telt, et liggeunderlag og en sovepose for nogle få hundrede kroner, og det bliver betragtet som en engangsvare, der kun skal bruges og holde i den uge som festivalen varer, og derfor efterlades det på pladsen, når festivalen er slut.

Her kunne nutiden festivalgæster godt lære noget nyttigt af de gamle hippier, som tog på festival tilbage i 70'er, de havde nemlig et reelt ønske om, at passe på naturen og jorden resourcer, og det var også dem der grundlage alle ideerne om økologi og en bæredygtig samfundsudvikling, og derfor er det lidt trist for dem, at de skal opleve, at deres egne børn ikke har viderført nogle af disse principper. Det er jo li'som ikke nok, at der er mange boder som sælger økologisk mad og drikkevarer på festivalpladsen, når de gode principper ikke også praktiseres i alle andre sammenhænge.

© 2013 - Niels Riis Ebbesen