Historisk om fristaden Christiania

I forsommeren 1971 rømmede forsvaret Bådsmandsstræde Kaserne og det tilhørende Ammunitionsarsenal. Kort tid efter vælter aktivister og slumstomere hegnet og flytter ind i de tomme bygninger, og den 26. september 1971 "grundlægges" fristaden Christiania.

I starten af april 1976 anlagde Forsvarsministeriet en udsættelsessag, med den påstand, at beboelsen af området skulle kendes ulovligt, sagen startede i landsretten, og dommen som gik christianitterne i mod blev anket til Højesteret, hvor den legendariske advokat Karl Madsen førte sagen for Christiania, sagen sluttede den 2. februar 1978 ved at Højesteret stadfæstede Landsrettens kendelse om en øjeblikkelig rydning af Christiania.

Dommen fik dog ikke konsekvenser for fristaden Christiania. Folketinget besluttede i februar 1978, at der skulle udarbejdes en lokalplan for området. I mellemtiden kunne fristaden eksistere under nogle særlige vilkår, som blev bekendtgjort i Statstidende.

En afvikling af Christiania er gennem årene jævnligt blevet drøftet i Folketinget, det har dog ikke ført til en reel ændring af politikken. Men i 2003 indledte VK-regering en ny Christianiapolitik, med hårde konfrontationer.

Endnu en retsag

Den 26. maj 2009 faldt der i Østre Landsret dom i endnu en retsag, som Christiania havde anlagt i mod staten. Dommen i Østre Landsret fastslog, at det er staten, og ikke christianitterne, der havde ret til at bestemte over fristaden, men den beslutning blev anket af christianitterne med den begrundelse, at de for mange år siden blevet lovet af politikerne, at de har uopsigelig brugsret til det gamle kaserneområde.

Udgangspunktet for sagen var den lokalplan, som staten i starten at 1980'erne lod et arkitektfirma udarbejde for området, og at denne plan mundede ud i, at daværende miljøminister Erik Holst (S) i 1982 slog fast, at Christiania kunne blive liggende uden tidsbegrænsning.

Men i den borgerlige regering har nægtet at acceptere og forlænge aftalen, som gav Christianias beboer en kollektiv brugsret til området, og i 2003 opsagde staten alle aftaler og krævede en normalisering af området.

I 2004 anlagde christianitterne en retsag mod staten, i den hævdede de, at lokalplanen og staten havde givet dem en tidsubegrænset brugsret til området.

Retssagens omdrejningspunkt har været, om der er tale om en aftale med en begrænset eller ubegrænset tidshorisont.
Statens påstand har været, at der var tale om en aftale med et begrænset tidsrum.

Kammeradvokaten, som førte sagen for staten, lagde i sin procedure vægt på, at der står i loven, at det er Forsvarsministeriet, som har ejendomsretten og dermed brugsretten over området. Og derfor giver en aftale om en tidsubegrænset brugsret til Christianias beboerne ingen mening.

Knud Foldschack som førte sagen for christianitterne, lagde i sin procedure vægt på de aftaler der blev indgået i 1973, hvor Christiania blev udråbt til at være et 'socialt eksperiment, og alle de aftaler der hen ad vejen er indgået med skiftende regeringer.

Dommens udfald var, at Staten vandt sagen, og at en række individuelle retsager anlagt af christianitter mod staten blev samtidigt afvist af Landsretten.

Domsafsigelsen blev overværet af mere end hundrede christanitter, og efter dommen bredte der sig en trist og mismodig stemning blandt tilhørerne i den tætpakkede retssal.

Christianitterne traf dog hurtigt en beslutning om at anke dommen til Højesteret, så vi fik endnu en Højesteretsag om Christiania.

Fredag den 18. februar 2011 afsagde Højesteret endnu en dom som gik christianitterne i mod. Højesteret har i store træk stadfæstet Landsrettens dom, og det er nu fastlagt, at det er staten og ikke christianitterne, som har råderetten over området.

Højesteretdommen havde meget stor bevågenhed i alle de danske medier, og den blev også omtalt i mange udenlandske medier, og nu kan kun fremtiden vise, om fristaden også kan overleve denne dom, og om Christiania kan nå at fejre sin 40 års fødselsdag.

© NRE