Sørup losseplads

Sørup er en lille klynge gårde og huse, som ligger lidt nord for den nuværende Frederikssundsvej, midt mellem Veksø og Måløv, og i gamle dage var en lille hyggelig idyllisk landsby, som lå langs med landevejen, der var flankeret af vejtræer.

For de mange bilister som nu til dags kører forbi Sørup, der virker den stadig som et dejligt sted, der er omgivet af åbne marker og natur, men tingene er ikke som de ser ud til, for omme bag gårdene og husene, der ligger der et kæmpe stort affaldsdepot.

Det er Sørup losseplads, som blev etableret i en nedlagt grusgrav i 1957, og i løbet af de følgende næsten 20 år frem til anden halvdel af 70'erne, der fungerede lossepladsen som aflæsningssted for affald fra bl.a. Ballerup Kommune.

Myndighederne har desværre intet overblik over, hvad der er blevet aflæsset i Sørup, det er nemlig sådan, at området er privat ejet, det hører til Kalveholmgård, Kalveholmvej 27 i Knardrup, og det er ejeren af Kalveholmgård som i første omgang har tjent godt på, at sælge alt det grus, som der er blevet gravet i grusgraven. Og i anden omgang der har han så også tjent på, at lade mange forskellige vognmænd tippe mellem 180.000 og 210.000 vognlæs affald af i den nedlagte grusgrav.

Men det mest vanvittige er, at det hele er sket fuldt lovligt, tilbage i 50'erne og 60'erne, der troede beslutningstagerne virkelig på, at væk var et stort hul i jorden, en høj skorsten, eller et langt rør ud i havet. Dengang blev der heller ikke skelnet mellem husholdningsaffald, og det meget farlige industriaffald, som kom fra erhvervsvirksomhedder. Allerede dengang havde Ballerup nogle meget store industrikvarterer, med mange virksomheder, og kun få hundrede meter fra Sørup losseplads, der lå Chiminovas store fabrik, som producerede ekstremt farlige kemikalier til sprøjtemidler, og Chiminova er jo landskendt for, at ha' deponeret meget farligt affald i naturen.

Lossepladsen ved Sørup dækker et areal på ca. 50.000 kvadratmeter, det svarer til 7-8 store fodboldbaner, mange steder er affaldslaget op mod 30 meter tykt, og man regner med, at der er deponeret op mod halvanden million kubikmeter affald i den nedlagte grusgrav.

Der er ikke etableret en vandtæt membran under eller over det kæmpe store affaldsbjerg, og det gør, at der hvert år siver ca. 12 millioner liter regnvand gennem lossepladsen. På sin vej gennem affaldsbjerget optager regnvandet en uhyggelig stor mængde meget farlige stoffer, inden det forsætter videre ned i grundvandet, eller ud i Sørup Rende og Engagerrenden, som løber i en ådal lige umiddelbart nord for Sørup losseplads. De giftige og miljøskadelige stoffer forsætter på den måde videre frem til Værebro Å, og ender til slut ude i Roskilde Fjord.

Det er endnu ikke fuldstændigt undersøgt, hvor mange forskellige kemikalier og giftstoffer, som der er i det vand der siver ud fra affaldsdepotet, men på nuværende tidspunkt er man dog sikker på, at det indeholder store mængder næringssalte, organiske stoffer og ammonium, som øger algevæksten og opbruger ilten i vandløbene, derudover er der konstateret stoffer som ferrojern, ammoniak, organiske opløsningsmidler, klorid og en lang række tungmetaller.

Sørup landsby og lossepladsen ligger i den vestlige del af Ballerup Kommune, men området danner en kile ind i Egedal Kommune, og de geologiske og hydrologiske forhold gør, at alt det forurenede vand, som siver ud fra affaldsdepotet, det strømmer via grundvand og vandløb ind i Egedal Kommune.

Nedenstrøms ca. 6 km sydvest for Sørup, der har Københavns Energi 25 store drikkevandboringer i ådalen langs med Værebro Å, de producerer hvert år over 2 millioner kubikmeter drikkevand til København.

Der stiger også metangasser op fra det enorme affaldsbjerg, der ellers er dækket af et par meter tykt jordlag, men i det gror der ikke nogen selvsåede træer, det til trods for, at det har ligget urørt i over 30 år, der kan kun gro bjørneklo, gyldenris og andre meget hårdføre ukrudtsarter, som tåler det høje indhold af metangas i jorden.

Nedlæggelsen af Københavns Amt har medført, at der i nogle år ikke er blev gjort noget ved de problemer, som der er ved Sørup losseplads, men i dag er det Region Hovedstaden, der har overtaget ansvaret for det store affaldsdepot, og der er man trods alt gået i gang med at regne på, hvad det vil koste etablere afværgeboringer, som kan opsamle det regnvand, som siver gennem affaldsbjerget, så det ikke forsætter videre ned i grundvandet, og/eller ud i vandløbene.

Prisen for etablering af afværgeforanstaltninger ved Sørup losseplads forventes at løbe op i minimum 10 millioner kroner, dertil kommer en årlig udgift til driften og rensningen af alt det meget stærkt forurenede vand, som der vil blive pumpet op ved lossepladsen.

Region Hovedstadens ingeniører har også lavet nogle overslag på, hvad det ville koste, hvis der skulle laves en fuldstændig oprydning af Sørup losseplads, og et sådant projekt vil koste et et sted mellem en og to milliarder kroner, men det fremgik desværre ikke, hvordan ingeniørerne har forestillet sig, at en sådan oprydning skal kunne gennemføres, men hvis vi antager, at hele affaldsbjerget bliver gravet op og kørt til forbrænding, så vil det blive omdannet til slagger og flyveaske, som skal deponeres i et sikret depot.

Men det værste er dog, at man regner med, at der på landsplan findes omkring 2.000 problematiske affaldsdepoter, hvor der er fyldt husholdningsaffald opblandet med industriaffald i nedlagte grus- og lergrave.

Alle disse affaldsdepoter er naturligvis ikke lige så store, som Sørup losseplads. Men det store antal gør i sig selv, at vi allerede her i 2012 må konstatere, at det godt nok bliver en gigantisk regning, som de kommende generationer skal betale, for at få ryddet op efter fortidens synder.

© 2012 Niels Riis Ebbesen