Skenkelsø Sø området

Skenkelsø Sø blev dannet efter sidste istid, og helt frem til 1892 havde søen et vandspejl på ca. 65 hektar, det er efter danske forhold en pæn stor sø, men det var dog en forholdsvis lavvandet sø, med en maximal dybde på omkring 3-4 meter.

Skenkelsø Sø og de omkringliggende vådområder har lige siden stenalderen været et stort aktiv for mennesker og dyr, i starten var det jægere og samlere som havde årstidsbestemte bopladser ved søen, i løbet af bondestenalderen grundlægges de første landsbyer på de morænebakker, som omkranser søen, og i de følgende 5000 år, til slutningen af 18-hundredetallet kunne befolkningen i de omkringliggende landsbyer supplere deres husholdninger med fiskeri i søen, der kunne også drives jagt på ænder, gæs og andet vildt i området, og så kunne der hver vinter høstes meget store mængder tagrør, som kunne bruges til tækning af tage.

Men denne harmoni mellem mennesker og naturen skulle desværre ikke vare ved, for efter krigen og nederlaget i 1864, hvor Danmark tabte Sønderjylland til tyskerne, der opstod ideen om, at hvad udadtil tabes, det skal indadtil vindes, og den filosofi førte til grundlæggelsen af Hedeselskabet, og hen over de følgende årtier gennemførte Hedeselskabet de såkaldte landvindingsprojekter, hvor man startede med at oppløje heden, og omdanne den til landbrugsjord.

Alle disse landvindingsprojekter var en stensikker forretning for Hedeselskabet, idet staten støttede dem og lagde ud for de landmænd, som fik mere dyrkningsbar jord, landmændene skulle blot tilbagebetale deres andel i projektet via en beskeden forhøjelse af ejendomskatten i en trediveårig periode.

På et tidspunkt var der efterhånden ikke mere hede tilbage, som kunne omdannes til landbrugsjord, og derfor rettede Hedeselskabet blikket i mod forskellige vådområder. Og de gik i gang med at afvandede søer, moser og ådale, det skete ved, at man udgravede og udrettede åløbene, så de blev omdannet til snorlige kanaler. Der var også en stribe lavvandede fjorde, som blev inddæmmet, hvorefter man pumpede dem tørre for vand.

Alle disse landvindingsprojekter stod på i næsten hundrede år, og selv om de set fra et landbrugsmæssigt synspunkt ikke altid var lige vellykkede, så var de under alle omstændighedder systematiske ødelæggelser af den danske natur.

Forsøgene på tørlægninger, var ikke altid lige vellykkede, i mange vådområder blev der gjort flere forsøg på tørlægninger. Skenkelsø Sø er et af disse områder, her er der foretaget to store og flere mindre forsøg på afvanding, det første forsøg sker i slutningen af 18-tallet, og her lykkedes det ganske vist at tømme det meste af søen for vand, men området bliver aldrig så tørt, at det kunne pløjes op og bruges til dyrkning af korn, men datidens driftform gjorde dog, at de fugtige enge kunne bruges til græsning og høslet.

Det næste store forsøg på en tørlægning af Skenkelsø området påbegyndes i 1952 og der arbejdes på projektet i 6 år frem til 1958, projektet sker på basis af en lov der blev vedtaget i starten af anden verdens krig. Denne gang foretages der en kraftig uddybning af Ålebækrenden, og der etableres permanent pumpning på nogle vandhuller, der er opstået som følge at tørvegravning under krigen. Hele projektet kom til at koste hvad der svarer til 12,3 mill. nutidskroner.

Og det lykkedes faktisk at gøre en del af Skenkelsø området dyrkningsbart, men det viser sig at være en meget kortvarig gevinst for områdets lodsejere, udtørringen og iltningen gør nemlig, at tørvejorden meget hurtigt brænder sammen og sætter sig, resultatet er, at området efter en kort årrække igen bliver for vådt til dyrkning af korn. Sammenbrænding og sætning af tørvejord er en helt naturlig følge, når man sænker grundvandsspejlet i et vådområde, og processen stopper først når tørvejorden er nede i højde med vandspejlet, det har i øvrigt medført, at næsten alle de områder som blev afvandet i 40'erne og 50'erne, igen er blevet så våde, at de ikke længere kan anvendes til landbrugs formål.

Frem til 80'erne kan dele af Skenkelsø området dog forsat anvendes høslet, og til folde hvor kreaturerne kan græsse, men ændrede driftformer i landbruget gjorde gradvist, at denne produktionsform blev aftrappet.

I midten af 80'erne var det åbenlyst for enhver, at der ikke længere var landbrugsmæssige interesser i Skenkelsø området, på det tidspunkt var det også helt klart, at det var slut med nye afvandingsprojekter. Og det medførte, at folk med interesse for naturen og miljøet begynde at lege med tanken om en genskabelse af Skenkelsø Sø.

Nogle af disse folk var aktive i Danmarks Naturfredningsforening's Lokalkomité i Ølstykke, og i 1996 fremsatte de et konkret forslag om en naturgenopretning og en genskabelse af Skenkelsø Sø, og at der skulle gennemføres en fredning af hele området.

Danmarks Naturfredningsforening's Lokalkomité i Ølstykke startede med at rette henvendelse til Frederiksborg Amt's afdeling for teknik og miljø, med en opfordring om hjælp til de tekniske undersøgelser omkring mulighederne for at genskabe Skenkelsø Sø, da det var en forudsætning, at der er tilstrækkeligt med vand i det hydrologiske opland til at opretholde et stabilt vandspejl i de tørre sommerperioder.

I første omgang afviste Frederiksborg Amt's afdeling for teknik og miljø at tage stilling til ideen, dengang var Amtet i fuld gang med det store projekt i Alsønderup enge ved Arresø, og det kan have været årsagen til afslaget.

For at komme videre med ideen rettede Danmarks Naturfredningsforening's Lokalkomité i Ølstykke henvendelse til DTU og RUC (VidenskabsButikken) med en anmodning om hjælp til analyser af mulighederne for at genskabe Skenkelsø Sø. Lokalkomitéens oplæg til forskningsprojekterne lagde op til vurderinger og analyser af de biologiske, økologiske og tekniske forhold og økonomiske beregninger af flere mulige løsningsmodeller.

Lokalkomitén modtog i alt 7 rapporter fra DTU og RUC, de indeholdt en lang række værdifulde informationer og flere scenarier omkring mulighederne for at genskabe Skenkelsø Sø. Fællesnævneren i disse rapporter var, at der var rigeligt med vand i søen hydrologiske opland, så der ville på ingen måde være risiko for udtørring af søen. En gennemgående konklution var også, at det ikke kunne lade sig gøre at genskabe hele søen, da det ville indebære, at et sommerhusområde i søens sydende skulle eksproprieres og rives ned.

Rapportene fra DTU og RUC lagde også op til, at Skenkelsø området kunne tilbageholde og omsætte en ikke uvæsentlig del af næringstofferne fra de omliggende landbrugsområder, og medvirke til at nedbringe udledningen af kvælstof og fosfor til Roskilde Fjord. Det forhold og de tiltagende krav i vandmiljøplanerne gjorde, at Frederiksborg Amt ganske langsomt blev mere interesseret i projektet, og i slutningen af 90'erne var sagen sat på skinner. Ved årtusindskiftet var Amtet i fuld gang med planlægningen, og i gang med at skaffe penge til projektet.

Men ved årsskiftet 2006/07 kom kommunesammenlægningerne og nedlæggelsen af Amterne. Nu skulle de nye storkommuner overtage Amternes opgaver, og det medførte naturligvis, at der var mange af de projekter der kun var nået til planlægningsfasen, som var i overhængende risiko for at blive skrinlagt, nu hvor det var kommunerne som skulle gennemføre og financiere opgaverne. Det skulle dog vise sig, at Egedal og Frederikssund Kommuner var så fremsynede, at de i fællesskab valgte at gennemføre det projekt i Skenkelsø området, som Frederiksborg Amt havde lagt op til.

Det er i dag blevet Hedeselskabets helt store forretningsområde, at lave naturgenopretninger, så i efteråret 2009 kunne det selvsamme Hedeselskab, som i sin tid havde tjent gode penge på at afvande Skenkelsø Sø, påbegynde arbejdet med at genskabe søen. Og netop den del af projektet vil med sikkerhed blive husket for en stor gravemaskine, der skred ud over de udlagte jernplader, og sank ned i det hul som den var i gang med at udgrave.

Og i sensommeren 2010 kunne borgmestrene fra Egedal og Frederikssund Kommuner indvie den naturgenoprettede Skenkelsø Sø. I forhold til den oprindelige sø, så er det kun en reduceret version, og naturen er ikke sluppet af med den række af 10 kilovolt højspændingsmaster, som går gennem området, men det vådområde som nu er skabt, er et meget stort skridt i den rigtige retning, vi har gjort en del af de ødelæggelser, som tidligere genrationer har påført området gode igen, og vi kan jo håbe på, at man en gang ud i fremtiden vil tage skridtet fuldt ud, så hele søen kan blive genskabt.

© 2010 - Fotos og tekst: Niels Riis Ebbesen

Herunder følger Danmarks Naturfredningsforening's Lokalkomité i Ølstykke oprindelige oplæg fra 1996, til en naturgenopretning og en genskabelse af Skenkelsø Sø, og det er da sjovt at sammenligne det projekt som nu er gennemført, med den oprindelige ønskeliste.

Danmarks Naturfredningsforening's Lokalkomité i Ølstykke fremlagde i forbindelse med revidering af kommuneplanerne i 1996 en redegøre for Lokalkomitéens planer i og omkring Skenkelsø Sø området og fremsatte forslag om, at området fredes og naturgenoprettes.

Forslag til naturgenopretning og fredning af Skenkelsø Sø området

Udarbejdet af: Danmarks Naturfredningsforening's Lokalkomité i Ølstykke.

Skenkelsø Sø området er på ca. 65 hektar og er beliggende i Ølstykke kommunes nordvestlige hjørne. En mindre del af området er dog beliggende i Frederikssund kommune. Skenkelsø Sø området er forsøgt afvandet i flere omgange siden midten af attenhundredetallet, men afvandingen har aldrig været helt succesfuld: idag fremstår størstedelen af området uopdyrket, og i våde perioder er store dele af området dækket af vand.

Skenkelsø Sø området har ikke de store landbrugsmæssige interesser og er i de seneste årtier yderligere marginaliseret p.g.a. ændrede produktionsmetoder. Det var da også en landmand (en af de større lodsejere i området), som rettede henvendelse til Danmarks Naturfredningsforening med et forslag om en genetablering af søen. Ølstykke Lokalkomité har på de to sidste årsmøder fremlagt forslaget om en genetablering af søen. Ligeledes har lokalkomitéens medlemmer på ture i området talt med mange lokale beboere, og alle steder er forslaget om genetablering af søen modtaget med positive tilkendegivelser.

Dette gamle kort viser Skenkelsø Sø før afvandingen, som datidens korttegnere formåede at gengive den. Man skal nok ikke tage formen helt bogstavlig, men ligheden med nutidens kort er stor, kortet viser da også, at der allerede dengang var bestræbelser igang for at afvande i området: mange dræn-grøfter ses både i søens nordlige og sydvestlige ende. I det sydvestlige område er der idag nogle små vandhuller, et resultat af, at der her blev gravet tørv under 2. verdenskrig.

Danmarks Naturfredningsforening's Lokalkomité i Ølstykke er startet med at rette henvendelse til Frederiksborg Amt's afdeling for teknik og miljø, med en konkret opfordring om hjælp til de tekniske undersøgelser omkring mulighederne for at genskabe Skenkelsø Sø, da det er en forudsætning, at der er tilstrækkeligt med vand i det hydrologiske opland til at opretholde et stabilt vandspejl i de tørre sommerperioder. Frederiksborg Amt's afdeling for teknik og miljø har besvaret vor henvendelse med, at der for indeværende ikke var økonomiske ressourcer til at gennemføre en tilbundsgående undersøgelse. Afslaget skyldes formentlig, at Arresø området på daværende tidspunkt havde den højeste prioritet.

For at komme videre har Ølstykke Lokalkomité rettet henvendelse til DTU og RUC (VidenskabsButikken) med en anmodning om hjælp til analyser af mulighederne for at genskabe Skenkelsø Sø.

Lokalkomiteens oplæg til forskningsprojekterne lagde op til vurderinger og analyser af de biologiske, økologiske og tekniske forhold og økonomiske beregninger af flere mulige løsningsmodeller. Ølstykke Lokalkomité har modtaget i alt 7 rapporter fra DTU og RUC, som rummer en lang række værdifulde informationer og flere scenarier omkring mulighederne for at genskabe Skenkelsø Sø.

Danmarks Naturfredningsforening's Lokalkomité i Ølstykke vil kun arbejde for en genskabelse af Skenkelsø Sø og en naturgenopretning af området, såfremt der fremkommer sikre analyser, som entydigt viser, at mængden af vand i områdets hydrologiske opland er tilstrækkelige stor til at sikre en reel sø. Der er ikke interesse i Lokalkomitén for at medvirke til et projekt, som kun vil resultere i et sumpområde, der på få år vil ende op med, at hele området er dækket med en tæt bevoksning af rør og pil.

Ølstykke kommune er ikke begunstiget med de store naturområder, så set med "lokale øjne" er der store natur- og miljømæssige interesser og gevinster i en genskabelse af Skenkelsø Sø. Søen vil i sit sydøstlige hjørne komme til at grænse op til Ørnebjerg-kvarteret, som er et af de store beboelsesområder i Ølstykke kommune, her vil søens nærvær udgøre et meget stort rekreativt aktiv for områdets beboere.

Der er er desuden i områderne syd og vest for Skenkelsø Sø store vandindvindings-interesser. Disse kan også drage stor nytte af, at vandet fastholdes i området. Som det er på nuværende tidspunkt, drænes området konstant og kraftigt til Ålebækrenden og videre til Sildebro Å. Dette medfører også en stor udvaskning af næringsstoffer fra de omkringliggende marker, og en sø vil kunne tilbageholde og omsætte en ikke uvæsentlig del af næringstofferne og medvirke til at nedbringe udledningen af kvælstof og fosfor til Roskilde Fjord.

Danmarks Naturfredningsforening's Lokalkomité i Ølstykke, ønsker Skenkelsø Sø genskabt og naturgenoprettet i en form, så den i videst muligt omfang genopstår i sin oprindelige udstrækning, dog på en måde, så der tages hensyn til sommerhusområdet i sydenden af området. Det vil blive nødvendigt med en inddæmning af disse. Dette kan hensigtsmæssigt foretages med materiale, som opgraves ved, at der samtidigt udgraves to eller tre store fordybninger i søen, disse skal sikre søens fisk dybe, frostfrie områder i hårde isvintre. En af disse uddybninger skal foretages i den del af søen som ligger nord for banedæmningen. Der bør desuden i forbindelse med gravearbejdet etableres nogle mindre øer/holme, hvor områdets fugle kan finde fred og skjul. I forbindelse med naturgenopretningen er det ønskeligt, at der skabes et dyrkningsfrit bælte på minimum 10 meter og op til 50 meters bredde rundt om hele søen. Dette bælte bør beplantes med blandede løvtræssorter og buske (bl.a. pil, ask og birk), bæltet skal virke som et filter og sikre søen mod de store mængder næringsstoffer som udvaskes sammen med regn og smeltevand om foråret fra de omkringliggende landbrugsarealer, og vil samtidigt give en række truede dyrearter, som er knyttet til netop denne biotop-type, nogle gode levesteder. Søen gennemskæres i den nordlige ende af en dæmning til Frederikssundsbanen, dette kræver at der etableres to tunnelgennemføringer, så der sikres en fri passage langs søen for dyr og mennesker, uden at de skal krydse banelegemet. Disse tunneler kan nemt etableres uden gene for togdriften, dette kan ske i forbindelse med den kommende udvidelse af banen til to spor. Desuden krydses sø-området i nord/syd retningen af en 10 kilovolt luftledning, denne skal enten nedgraves i søbunden eller føres uden om søen inden genetableringen.

Danmarks Naturfredningsforening's Lokalkomité i Ølstykke forventer, at der i forbindelse med en reetablering af Skenkelsø Sø, efterfølgende kan ske en naturgenopretning af de vandløb, som afvander til området, og at de fritlægges de steder, hvor de på nuværende tidspunkt er rørlagt. Ølstykke Lokalkomité vil også i samarbejde med Frederikssund Lokalkomité arbejde for en naturgenopretning af Sildebro Å, så åløbet - der hvor det er teknisk muligt - føres tilbage til sit oprindelige forløb, med stryg og bugtninger. Åen vil derved genvinde sin naturlige selvrensende effekt, som yderligere vil bidrage til en forbedring af vandmiljøet i Roskilde Fjord.

Danmarks Naturfredningsforening's Lokalkomité i Ølstykke lægger stor vægt på, at der i forbindelse med en naturgenopretning og en genskabelse af Skenkelsø Sø skabes en løsning i området, som er optimal og har størst mulig opbakning og tilgodeser flest mulige interesser. Som udgangspunkt mener Lokalkomitéen, at den bedste løsningsmodel vil være, at området opkøbes af Frederiksborg Amt og/eller Staten. Dette forudsætter naturligvis, at alle områdets nuværende lodsejere er villige til at sælge. Ølstykke kommune er lodsejer i området. Lokalkomitéen har en positiv forventning om, at Ølstykke og Frederikssund kommuner vil bidrage til projektets gennemførelse.

Ølstykke Lokalkomitén vil desuden opfordre til, at der ved fremtidige separeringer af regnvand og spildevand tages højde for, at Ørnebjerg- og Udlejre udstykningerne hører til Skenkelsø Sø's naturlige hydrologiske opland, og det vil derfor være relevant at opfordre til, at separeret regnvand fra disse områder udledes til den kommende sø.

Der er i området syd for søen (Langager industricenter, det tidligere Leidersdorf pelsberederi) konstateret en grundvandsforurenig med trichlorethylen (et organiske opløsningsmiddel, som anvendes til rensning). Derfor skal der i mange år frem i tiden pumpes grundvand fra flere afværge-boringer. Vandet pumpes videre til et rensningsanlæg, der er beliggende ved Ølstykke vandværk, og efter rensning udledes vandet pt til Værebro Å. Det rensede vand kunne passende føres tilbage til Skenkelsø Sø, idet det hidhører fra dennes hydrologiske område.

Hvis der kan skabes en løsningsmodel, hvor Skenkelsø Sø området er ejet af Amtet og/eller Staten, vil Ølstykke Lokalkomité for Danmarks Naturfredningsforening indstille til, at området i forbindelse med en naturgenopretning og genetablering af Skenkelsø Sø, fredes efter nærmere angivne betingelser og retningslinier.

Danmarks Naturfredningsforening's Lokalkomité i Ølstykke:

foreløbigt skitseforslag til fredningsbestemmelser for Skenkelsø Sø området:

1). I forbindelse med at Skenkelsø Sø bliver genskabt, og området bliver naturgenoprettet, skal hele området totalfredes, og fremover nyde den beskyttelse, der gives i henhold til Naturfredningsloven.

2). Der skal være offentlig adgang til området på en måde, som samtidigt tager mest muligt hensyn til naturen og dyrelivet. Det foreslås, at der i den sydlige og sydøstlige ende af søen, som grænser op til bebyggede områder, anlægges et rekreativt område, som er lettere kultiveret med f.eks. grusstier, græs, solgryder, bænke, bålplads og et afgrænset soppested. Rundt langs resten af søen skal der kun være en natursti, så der er mulighed for at gå en tur hele vejen rundt om søen. Ridning og færdsel med motor i området skal være forbudt. Der kan evt. anlægges en mindre P-plads på det nedlagte rensningsanlægs grund. Desuden kan der i det rekreative område etableres et mindre og afgrænset areal, som kan indgå i Skov- og Naturstyrelsens system af primitive lejr- og teltpladser.

3). Lokalkomitén vil også forslå at Ølstykke kommune opkøber et af sommerhusene i området og indretter et naturskole-lokale, som kommunens skoler i fælleskab kan anvende i forbindelse feltbiologisk undervisning.

4). Skenkelsø Sø bør af hensyn til dyrelivet have status som fredet naturområde, al form for sejlads på søen og jagt i området skal være forbudt.

5). Skenkelsø Sø gennemskæres i den nordlige ende af Frederikssundbanen, og der bør derfor etableres nogle faunapassager, så dyrelivet i området nemt og sikkert kan passere under banelegemet. Disse kan passende udformes og placeres, så også mennesker, der går en tur omkring søen vil kunne benytte dem.

6). Retableringen af Skenkelsø Sø skal foretages på en måde, så der kan opretholdes en optimal middelvandstand i søen hele året rundt, dog uden spærrende opstemninger og på en måde, som sikrer vandrende fiskearter fri og uhindret passage i hele vandsystemet.

7). Efter retableringen af søen, skal der afsættes et årligt budget til den løbende vedligeholdelse af området. Det er f.eks. ønskeligt, at der høstes tagrør hver vinter. Der skal også opsættes redekasser til mejser og ugler, idet der ikke vil være naturlige redesteder for disse fuglearter i en ung bevoksning.

Danmarks Naturfredningsforening's Lokalkomité i Ølstykke er overbevist om, at en genetablering af Skenkelsø Sø og en naturgenopretning af området vil være af overordtlig stor værdi for alle borgere i området, og i særdeleshed for borgerne i Ølstykke kommune, da der er meget få egentlige naturområder med offentlig adgang i kommunen. Ølstykke kommune deles fysisk op af to store krydsende hovedveje og en jernbanelinie, desuden er de spredte byområder alle omkranset af landbrugsområder. Det blev i 1995 besluttet, at der skal ske en skovrejsning i kommunens nordøstlige hjørne (mellem hovedvej E6 og Sperrestrup), men den vil først blive et aktiv i løbet af 20 til 30 år, hvorimod Skenkelsø Sø kan genetableres i løbet af meget få år, idet træsorter som pil, ask og birk er hurtigtvoksende og på kort tid (5 til 10 år) vil være vokset godt til og dermed grønt og frodigt omkranse søens blå vand.

Dette kort viser søens oprindelige udbredelse tegnet ind på et nutidigt kort. Søbredden gik ved 10 meter kurven. Det sydvestlige område (det, der idag kaldes Dødningerne og Lyngen) har formentlig kun været oversvømmet, når vandstanden var høj i forårsmånederne, resten af året har det nok været et meget fugtigt moseområde med tæt rørskov. Den fedt optrukne steg viser, hvor det vil blive nødvendigt at inddæmme søen for at bevare eksisterende bebyggelse i området. Bag indæmningen skal området til rekreative aktiviteter anlægges.

Det hydrologiske opland/vandsystem som Skenkelsø Sø hører til, omfatter yderligere to afvandede søer, Hagerup Sø og Jørlunde Sø. Disse søer er begge delvist beliggende i både Ølstykke og Slangerup kommune. Afvandingen af disse er mere vellykket og store dele er anvendelig til landbrug. Ølstykke Lokalkomité er opmærksom på potentialet for en naturgenopretning af begge disse søer, men vi har ingen konkrete planer i øjeblikket, og vil helt klart afvente udfaldet og resultaterne af en naturgenopretning af Skenkelsø Sø, da vi er overbeviste om, at et succesfuldt resultat af sig selv vil bane vejen for en fortsættelse af naturgenopretningen i området.

Mere end 13% af Ølstykkes indbyggere er medlem af Danmarks Naturfredningsforening, og derfor føler vi i Lokalkomitéen os sikre på, at der i vores kommune er en bred interesse og opbakning omkring vort forslag.

3 - 1 - 1996

På vegne af Danmarks Naturfredningsforenings Lokalkomité Ølstykke

Erik Sørensen

Formand for Ølstykke Lokalkomité