Veteran dampskibet Skjelskør

S/S Skjelskør er et isforstærket passagerskib, som er bygget på Ring-Andersens Stålskibsværft i Svendborg. S/S Skjelskør har bygningsnummer 14, det er bygget i stålpladder som er nittet sammen, og skibet er udstyret med en to-cylindret dampmaskine, som er bygget af Steen & Kaufmann (Joh. C. Steen & F. Nolte) Maschienenfabrik & Eisengieserie, Elmshorn bie Hamburg. Dampmaskinen yder 75 IHK ved 216 omdrejninger i minuttet, og et kedeltryk på 10 bar. Max hastigheden er ca. 9,5 knob. Kedlen fyres med stenkul, og forbruget er ca. 1 kg kul/IHK/time. Når dampen har passeret dampmaskinen, så blivet det afkølet til vand og recirkuleret tilbage i kedlen.

SS Skjelsør er 20, 57 meter langt, 4,29 meter bredt, og dets tonnage er knap 50 brutto registerton. Det kan laste 7 tons kul, det rækker til ca. 100 timers sejlads, og med en gennemsnitsfart på 6,5 knob, der giver det er aktionsradius på ca. 650 sømil, eller ca. 1200 kilometer.

S/S Skjelskør blev færdigbygget i 1915, og umiddelbart herefter sat ind som færge mellem Skælskør, Omø og Agersø. I de følgende 47 år frem til 1962, der sørgede S/S Skjelskør for, at beboerne på de to øer i det sydlige Storebælt, fik deres daglige post og friske forsyninger til øernes butikker, og at de landbrugsprodukter, som der blev produceret på øerne kunne komme over til Sjælland. På fordækket har der dagligt stået mælkejunger, som skulle til mejeriet i Skelskør, og der har også med jævne mellemrum været kreaturer og grise, som skulle over til slagteriet.

S/S Skjelskør er på alle måder måder konstrureret til at kunne fungere under danske forhold, det er isforstærket, og derfor har det kunnet opretholde driften ind til isen blev for tyk for dens begrænsede maskinkraft. Hvis isen blev så tyk, at S/S Skjelskør ikke længere kunne opretholde rutesejladsen, så har øboerne måttet klare sig med lagre, der altid blev etableret inden vinteren, og når isen blev tyk nok, så havde man nogle specialbyggede træbåde med meder under, som man brugte til at fragte varer over isen. Behovet var dog ikke så stort, da beboerne på de fleste småøer var selvforsynende med alle de basale fødevarer.

Oprindeligt har det eneste instrument om bord på S/S Skjelskør været et kompas, og lystet i lanternerne, og al oplysning om bord på skibet er sket med petroleumslamper. Kommunikationen mellem styrhus og maskinrum forgår med en maskintelegraf, og et talerør. Men hen over de 47 år hvor skibet var i aktiv drift, der er der løbende blevet tilføjet mere moderne udstyr. Der er blevet monteret en el-generator og el-belysning om bord, lige som der også er blevet installeret VHS-radio, radar og GPS. Moderne søfartsregler har også medført, at redningsbådene er blevet udskiftet med selvoppustelige gummiflåder, og at der om bord skal være moderne typegodkendte redningsveste til alle passagerer. Men trods disse opdateringer, så fremstår S/S Skjelskør meget autentisk og velbevaret, og i 2010 blev S/S Skjelskør udpeget som Historisk Monument, omend det er et sejlende et af slagsen.

I 1963 blev foreningen til gamle skibes bevarelse, Dansk Veteranskibsklub stiftet, foreningens formål var at erhverve S/S Skjelskør, og sikre, at et af de sidste tilbageværende kulfyrede dampskibe blev bevaret for eftertiden. Og det er faktisk lykkedes for Dansk Veteranskibsklub at holde S/S Skjelskør i drift, så hun hver sommer har kunnet sejle ture med passagerer.

Fra 1964 til 1967 sejlede S/S Skjelskør på den såkaldte Veteran-trekantrute. Der gik fra Sakskøbing til Bandholm og videre til Maribo på Lolland. Passagererne sejlede med S/S Skjelskør mellem Sakskøbing og Bandholm, fra Bandholm forsatte de med veterantog til Maribo, og sluttede af med en tur i en engelsk to-dækker bus mellem Maribo og Bandholm.

I 1968 flyttede S/S Skjelskør til Roskilde havn, hvorfra det sejlede ture i den sydlige del af Roskilde Fjord. Men bekendskabet med Roskilde var ikke uproblematisk, først forsvandt anløbsmolen i en efterårsstorm, og sidenhen blev S/S Skjelskør pålagt en lang række begrænsninger, da lystbådeejerne mente, at S/S Skjelskørs skorsten grisede deres fine hvide glasfiberbåde med sort kulstøv.

Men S/S Skjelskør var så heldige, at de fik et rigtig godt tilbud fra Frederikssund kommune, og siden 1994 har S/S Skjelskør haft en fast plads i Frederikssund havn. Og hver sommer sejles der faste ture med passagerer på Roskilde Fjord. Onsdag aften varer turen ca. to timer, og om søndagen varer turene ca. en time. Ud over de faste ture, så kan S/S Skjelskør også chartres til specielle ture.

Det kan virkelig anbefales, at prøve en sejltur med S/S Skjelskør, allerede når der lægges fra kaj, så bliver stemningen sat med et pift i den store dampfløjte, men herefter undres man over, at der slet ikke høres støj, eller mærkes nogle vibrationer, som vi jo ellers er vant til på moderne færger med dieselmotorer, men en dampmaskine er næsten lydløs og helt fri for vibrationer. Alle passagerer på S/S Skjelskør er velkommen til at tage en tur ned af lejderen til maskinrummet, og opleve dampmaskinen på nært hold, og se når der bliver fyret kul på kedlen, det er en oplevelse som trækker i alle drenge uanset alderen. Men der er også noget for damerne, de kan enten hygge sig i salonen med fine mahogni møbler og kongelige portrætter, eller de kan nyde udsigten på soldækket.

Læs og se mere på www.dampskib.dk

© 2012 Niels Riis Ebbesen