Frilandsmuseet ved Fuglevad i Sorgenfri

Det første Frilandsmuseum, blev grundlagt i 1897, og det bestod kun af en håndfuld gamle huse, der var placeret i et hjørne af Kongens Have i København, men allerede efter nogle få år indså man, at pladsen var alt for trang til, at der kunne udvikles et rigtigt museum inde i København.

Derfor så Frilandsmuseet grundlægger Bernhard Olsen sig om efter et nyt sted, hvor han kunne udvikle et rigtigt Frilandsmuseum, og hvor der var plads til typiske huse og bygninger fra alle dele af Danmark. Hans vision var, at museet skulle formidle den danske landbo og folkehistorie på en måde, så museets gæster kunne gå rundt i selve historien.

Valget faldt på et 12 tønder land stort område ved Fuglevad i Sorgenfri, som blev overtaget i 1901. Dengang var Sorgenfri åbent landbrugsland, som lå 1 3/4 mil (knap 14 km) uden for København. Der var kun ganske få bygninger på området, en af dem var Fuglevad Mølle, som står på Frilandsmuseets højeste punkt.

Allerede i løbet af de første ti år, blev der genopført et meget stort antal bygninger på området, og når man i dag besøger Frilandsmuseet, så kan man tydelig se, at der lige fra starten har været en rigtig god plan for, hvordan arealet skulle udvikle sig, så huse fra alle landsdele er repræsenteret i hver deres separate afdeling. De mange store gamle træer vidner også om, at man helt fra begyndelsen har været bevidst om, at de kunne danne naturlige indramninger og afgrænsninger af bygningerne fra de enkelte landsdele.

I dag er Frilandsmuseet meget mere end nogle gamle huse, med inventar og møbler, museet er netop blevet udviklet til en total oplevelse, der er indrettet historiske nytte- og prydhaver ved mange af gårdene, der er også frugttræer med historiske danske sorter, og ude på markerne går der husdyr af de gamle racer.

Derfor opleves det som en tidsrejse 100-300 år tilbage i tiden, når vi i dag går rundt ude på Frilandsmuseet, og det er en så autentisk oplevelse, at vi helt glemmer, at Storkøbenhavn og det 21. århundrede er lige ude på den anden side af hegnet.

Der er gennem årene løbende blevet tilføjet mange nye huse, og i dag er der ca. 85 historiske bygninger på området, hertil kommer gamle broer, milesten, o.s.v., som er med til at give et godt indtryk af, hvordan Danmark så ud i 17- og 18-hundrede tallet. Dertil kommer så alt det historiske inventar og møblerne i husene, det gør, at vi får et meget detaljeret indblik i, hvordan husenes beboer arbejdede og levede. Og vi kan både få et indtryk af, hvordan et fattiglem på fattiggården boede, og hvordan herremandens familie boede og levede på herregården.

Det mest tankevækkende er dog, at der i dag nok er næsten lige så stor forskel på, hvordan en arbejderfamile bor og lever i en lejlighed i Ishøj, og hvordan en velhaverfamilie i luksusvilla langs Strandvejen i Hellerup lever. Men det er netop det fantastiske ved Frilandsmuseet, det sætter dansk kultur og historien i et meget nærværende perspektiv, som gør, at vi som besøgende kan fornemme hvordan fortiden trækker tråde helt op til vores samtid.

Den seneste udbygning af Frilandsmuseet er en stationsby, som afspejler hvordan man levede i en mindre dansk provinsby, i slutningen af 18-hundrede tallet og i staren af 19-hundrede tallet. Det var tiden hvor andelstanken blomstrede, og en af de centrale bygninger er brugsen med forsamlingshus, der er også et savværk, en smedie, et maskinværksted, og nede i et hjørne står murerne til en typisk dansk station, som venter på, at blive genopført.

Frilandsmuseet har altid fulgt med udviklingen, og formidlingen af historien bliver levendegjort på mange forskellige måder, der er feks. et møllelaug, som kører med de gamle vand- og vindmøller, man kan også møde spillemænd, som undeholder med gammel dansk folkemusik, og alt efter årstiden så er der forskellige arrangementer, hvor der kærnes smør, bages og tilberedes mad efter gamle metoder og opskrifter.

© 2012 Niels Riis Ebbesen