Skenkelsø Mølle

Skenkelsø Mølle er opført 1891 af gårdejer Peter Petersen på Tungegård, som stadig ligger ca. 400 meter øst fra møllen. I 1905 solgte han møllen til Lars Hansen, der havde været møllersvend på Øvre Værebro Mølle. Lars Hansen var gift med Marie, som var datter af bager og møller Jens Christian Lind. Parret drev Skenkelsø Mølle frem til 1941, hvor de solgte den til K.J. Eriksen.

K.J. Eriksen drev Skenkelsø Mølle helt frem til 1972, hvor han solgte den til Ølstykke Kommune, i de følgende år hjalp K.J. Eriksen til med at passe og vedligeholde møllen og de tilhørende bygninger, K.J. Eriksen deltog også i arbejdet med at omdanne møllen til et lokalt museum, og han var aktiv helt frem til hans død i 1988.

Skenkelsø Mølle er en ottekantet hollændermølle med galleri, den nederste del af møllen er muret og hvidkalket, den øverste del er bygget i kraftigt tømmer og er beklædt med spåner. Hatten er løgformet og den er også beklædt med spåner. Vingerne monteres med sejl, og møllen krøjes (drejes) op mod vinden ved hjælp af et spil på galleriet.

Tilbage i 1891 da Skenkelsø Mølle blev opført, der var frederikssundsbanen kun lige knap 10 år gammel, og på det tidspunkt lå de kun nogle få huse omkring stationen, så Ølstykke stationsby var knap nok etableret, og derfor fik møllen sit navn efter Skenkelsø landsby, som ligger omkring en kilometer vest for møllen.

Skenkelsø Mølle var fra starten af opført som en kornmølle, der kunne male mel til bagning og korn til foderbrug. Møllen havde oprindeligt to kværne placeret oppe på den øverste etage (kværnloftet), og de blev begge drevet ved vindkraft. Men i løbet af 1900-tallet blev den ene kværn flyttet ned i den nederste del af møllen, og det blev lavet sådan, at når det blæste godt, så kunne den via et sindrigt system af remtræk forsat drives med vindkraft, og i perioder med ringe vind, der kunne den drives af en benzinmotor, og sidenhen af en elmotor.

Skenkelsø Mølle var allerede umoderne dengang den blev bygget. Den repræsenterer en mølletype og en teknologi, som var typisk op til midten af 1800-tallet. Men til trods for dette, og selv om den havde hård konkurrence fra de nærliggende møller i Stenlille, Stenløse, Ganløse, Veksø og Værebro, så klarede Skenkelsø Mølle sig bedst. Den overlevede også konkurrencen fra de store industrimøller, som blev drevet af dampmaskiner. Og det er faktisk ret unikt, at den som en lille lokal vindmølle overlevede og var i drift helt frem til 1972.

Det er netop det forhold, at Skenkelsø Mølle havde været i aktiv drift helt frem til starten af 70'erne som har gjort, at alle møllens maskiner er intakte og meget velbevarede. Der er jo mange gamle vindmøller, som i en amputeret form er endt op med at blive bygget om til private boliger, så det var en meget fremsynet kommunalbestyrelse, som kunne se at møllen var bevaringsværdig, og derfor bevilgede penge til købet af møllen, og som gennem årene har været villige til at sætte penge af, så møllen har kunnet få fornyet sine vinger, og løbende er blevet vedligeholdt.

Skenkelsø Mølle er i dag den eneste fuldt funktionsdygtige vindmølle, der er tilbage i Egedal Kommune, og den står som et smukt vartegn i kommunens nordvestlige hjørne. Møllen drives som en museumsmølle, hvor et aktivt møllelaug lægger en kæmpe stor og uvurderlig arbejdsindsats i forbindelse med vedligeholdelsen og driften af møllen.

I hovedhuset og de tilstødende bygninger er der indrettet et lokalhistorisk museum, hvor der opbevares og udstilles mange effekter, som på forskellig vis er med til at give et godt indtryk af Ølstykkes historie og udvikling gennem tiden.

Skenkelsø Mølle er åben for publikum den første lørdag i hver måned, der er gratis adgang til møllen og det lokalhistoriske museum i de tilstødende bygninger. På mølledagene er der faste temaer, som er historiske tilbageblik på de aktiviteter og gøremål, som netop hører til den pågældende årstid. Og hvis der er vind nok, så bliver der sat sejl på møllens vinger, og malet mel i kværnen. Man kan også købe en pose mel med hjem, og prøve at bage sig et brød af økologisk mel malet på Skenkelsø Mølle.

© 2011 Niels Riis Ebbesen