Skærmtest & skærmkalibrering

OBS: Denne artikel verører kun de gamle CRT-skærme

Med denne on-line skærmtest kan man visuelt teste computerskærmens lystyrke, kontrast, farver og skarphed, siden kan også bruges som reference til at sammenligne forskellige skærme og printere.

LaCie skærm

Når man betragter og redigerer digitale fotos på en computerskærm, er det meget vigtigt, at skærmen er korrekt justeret, så den gengiver billederne optimalt.

Det vil jo være uheldigt, hvis man f.eks. retter et rødstik i et foto, og det efterfølgende viser sig, at rødstikket skyldes, at skærmen ikke er korrekt justeret, så rødstikket stammer fra skærmen.


Gråkile fra 0 til 100%

0 %
sort
5 %
sort
10 %
sort
15 %
sort
20 %
sort
25 %
sort
30 %
sort
35 %
sort
40 %
sort
45 %
sort
50 %
sort
55 %
sort
60 %
sort
65 %
sort
70 %
sort
75 %
sort
80 %
sort
85 %
sort
90 %
sort
95 %
sort
100 %
sort

Ovenstående gråkile gør det muligt at vurdere, om skærmens lysstyrke og kontrast er korrekt justreret, man skal lægge vægt på, om man kan fornemme forskellen mellem gråkilens 21 trin. Det er ok ,at de sidste tre trin 90% - 95% og 100% er svære at skelne fra hinanden.


Gråbalance, kontrast og opløsning

1. 2. 3.

Ovenstående 3 felter er alle 50% sort, men felterne er lavet på 3 forskellige måder:

Felt 1. er en greyscale gif med 50% sort
Felt 2. er en RGB jpg'er, der er defineret med CMYK -farver
Felt 3. er en line-art gif med sorte og hvide pixels i et skakbrætmønster

De tre felter skal på afstand virke nogenlunde ens grå, felt nr. 2 må gerne virke varmgrå.

På tæt hold skal man lige akkurat kunne fornemme skakbrætmønstret i felt 3.

4. 5.

Ovenstående to felter er begge 50% sort og 50% hvid:

Felt 4. er en line-art gif med skiftevis sorte og hvide 1-pixels lodrette linier
Felt 5. er en line-art gif med skiftevis sorte og hvide 1-pixels vandrette linier

De to felter skal på afstand virke nogenlunde ens, på de fleste skærme vil felt 5 fremstå noget lysere end felt 4.

På tæt hold skal man tydeligt se linie mønstrene i felt 4 og 5, hvis det ikke er tilfældet, så er skærmens kontrast og opløsning ikke optimal til redigering af fotos.


Gråtoneforløb

Ovenstående forløb fra 0% til 100% sort skal fremstå helt trinløst, hvis det virker som om, der er lodrette streger, som markerer spring i gråtonerne, så kan skærmen ikke vise forløbets fulde omfang korrekt.


Farver og farvesystemer

R - G - B farverne C - M - Y farverne

Der findes grundlæggende to farvesystemer: Det additive og det subtraktive - altså et, hvor farvernes energi lægges sammen (adderes) og et, hvor farveenergierne trækkes fra (subtraheres), deraf kommer navngivningen.

Farver der kommer direkte ind i øjet uden at blive tilbagekastet af et materiale, er additive farver.

En computerskærm bruger det additive farve-system. En computerskærm er som udgangspunkt sort, og når billedrørets tre R-G-B farvekanoner kører på max, så adderer lysstrålerne og der fås hvidt lys.

Det subtraktive farveblandingssystem anvendes f.eks. i tryksager og farveprintere, hvor baggrunden / papiret er hvidt, her blandes farverne så de tre farver tilsammen danner sort.

I offsettryk og farveprint erstattes de tre farvelag af nuancen sort, det skyldes at sort dannet af tre C - M - Y farver giver meget tykke farvelag, der danner skinnende områder.


Nr. 1 - RGB-farverne som GIF'er

rød
255°
grøn
255°
blå
255°

Nr. 2 - RGB-farverne defineret som html-kode

 
 
 
#FF0000 #00FF00 #0000FF

Ovenstående to skemaer viser de tre RGB-farver, de kan afstemmes / kontrolleres med de tilsvarende farver på referencekort, f.eks. en KODAK kontrolstrib.

Nr. 1 består af tre GIF-billeder i hver af de tre RGB-farver.
Nr. 2 via html-kode dannes de tre RGB-farver.

Ved at sammenligne de tre RGB-farver i skema 1 med dem i skema 2, kan man vurdere, hvor godt operativsystemet og softwaren syncroniserer farverne.

OBS: Vær opmærksom på, at skærmens farver altid vil virke mere fluorescerende end den tilsvarende farve trykt på papir.


RGB-farveforløb

rødt forløb, der går fra 0° til 255°
grønt forløb, der går fra 0° til 255°
blåt forløb, der går fra 0° til 255°

Ovenstående 3 farveforløb fra 0° til 255° RGB skal fremstå helt trinløse, hvis det virker, som om der er lodrette streger, som markerer spring i farveforløbene, kan det bl.a. skyldes, at skærmen ikke kan vise millioner af farver.


CMYK-farver

cyan
100%
magenta
100%
yellow
100%
black
100%
cyan
50%
magenta
50%
yellow
50%
black
50%
cyan
10%
magenta
10%
yellow
10%
black
10%

Ovenstående fire CMYK-farver kan afstemmes med en tilsvarende referencekort, f.eks. en KODAK kontrolstrib.

OBS: Vær opmærksom på, at skærmens farver altid vil virke mere fluorescerende end den tilsvarende farve trykt på papir.


RGB-net

Ovenstående net er sammensat af en pixel brede streger i de tre RGB-farver.

Ved at se på ,om de tre farver tilsammen danner lige linier, kan man kontrollere om skærmen focuserer farverne geometrisk korrekt, hvis en af farverne forskyder sig i forhold til de andre farver, så skal geometri og focus justeres på den pågældende farve.

Vær opmærksom på, at ovenstående prøve ikke er optimal, da den kun viser status for RGB-focus på den centrale del af skærmen.

Hvis man vil kontrollere RGB-focus på hele skærmens areal, så klik her og download en zip-fil med RGB-nettet i 1600 x 1200 pixel. Dekomprimer zip-filen til en GIF-fil, der kan åbnes i et billedbehandlingsprogram, hvor man sætter visningen til 100% - 1:1 og maximere vinduet, så er det muligt at kontrollere skærmen helt ud i hjørnerne. Hvis man ikke har et billedbehandlingsprogram, så kan GIF-filen åbnes i en webbrowser.

OBS: Det er ikke alle skærme, hvor RGB-focus og geometri kan justeres af brugeren selv.


Stregmønstre

1. 2. 3. 4. 5. 6. 7.

Ovenstående syv felter med 1-pixel stregmønstre er helt ens opbygget.

Ved at se på og vurdere gengivelsen af mønstrene kan man se, om skærmens opløsning og skarphed er ok.

© 2001 Niels Riis Ebbesen - www.photo-gallery.dk


Tilbage til / Back to Photo-Gallery.DK

© 2000 Niels Ebbesen - grafiker & fotograf
Valkyries Plads 1 · 3650 Ølstykke · +45 47 17 56 22 · +45 40 33 69 40
info@niels-ebbesen.net · www.niels-ebbesen.net