1865 - Ad. Goecker atelierkameraer

Adolph Goecker grundlægger i 1862 et "fotografisk etablissement" i København, der drev handel med fotomaterialer, rekvisitter og atelierkameraer fra egen produktion, Goecker kunne i 1962 fejre 100 års fødselsdag, og i dag er Goecker A/S den danske fotobranches ældste on-going virksomhed.

1865 - Den første danske lov om eneret til fotografiet

Allerede i 1865 kom den første lovgivning, som beskyttede fotograferne imod kopiering, i loven står der, at salg af fotografier sker ved salg af enkelteksemplarer, og fotografen har eneret til at fremstille og sælge eksemplarer af billedet i fem år efter offentliggørelsen/optagelsen.

1869 - Det subtraktive farvebillede

Det er Ducos Du Hauron, der i 1869 opfinder den subtraktive farveblanding: Han lavede tre fotos af et motiv med hhv. et grønt, orange og violet farvefilter foran objektivet. De tre negativer blev kopieret over på tre tynde gelantinefilm, som indeholdt kulpigmenter med farverne rød, blå og gul. Disse tre billeder blev bagefter lagt oven på hinanden, og på den måde dannede de tilsammen et farvebillede.

1871 - Den tørre bromsølv gelantineplade

Det er den engelske læge, dr. Richard Leach Maddox, som opfinder tørpladen, en glasplade overgydet med bromsølvholdig gelantine. Tørpladen er virkelig et kæmpestort teknologisk fremskridt, og da tørplader nemt kan håndteres og opbevares, baner de vej for en industriel produktion af fotomaterialer.

1873 til 1917 - Platinotypi

En platinotypi er en kontaktkopi eller forstørrelse, lavet på papir, der er gjort lysfølsomt med platinsalte og jernsalt. Platinpapir er det første fotopapir, som bliver fabriksfremstillet. Platinpapiret blev afløst af bromsølvpapir.

1873 - Orthochromatiske fotomaterialer

I 1873 bekendtgør Hermann Wilhelm Vogel, som er professor i fotokemi i Berlin, at han har udviklet et orthochromatisk negativmateriale. Orthochromatiske materialer er kun følsomme overfor en del af farverne i lysets spekter og er grundlaget for, at man i et mørkekammer kan arbejde ved rødt lys.

Orthokromatiske film kommer dog først i handlen i 1882.

1877 - Fotografiet bliver 'levende'

Det hele starter med et 25.000 dollars væddemål mellem en californisk guvernør og en af hans hesteinteresserede venner. Guvernøren hævdede, at der er tidspunkter i en hests gallop, hvor ingen af hestens hove rører ved jorden.

Guvernøren hyrede videnskabsmanden Eadwear Muybridge, han skulle lave ham nogle billeder af en galloperende hest, så han kan bevise sin påstand, og vinde væddemålet. Eadwear Muybridge lavede en opstilling med 24 kameraer, og med dem lavede Muybridge en billedserie som dokumenterede, at der er tidspunkter i en hests gallop, hvor ingen af dens ben rører ved jorden.

Muybridge forsatte studierne af bevægelse, og hans brug af fotografiet åbnede op for helt nye opdagelser, som ikke tidligere havde været mulig, og hans billedserier kom til at danne basis for udviklingen af det 'levende billede'.

Muybridge fik udviklet et apparat, til hurtig forevisning af hans billedserier, og i 1882 viser han dem for prinsen af Wales, premierminister Gladstone, og digteren Tenyson, og de var alle meget begejstrede.

1877 - Elektrisk lys i fotoatelieret

I 1800-tallet var kunstigt lys noget meget usædvanligt, så det var lidt af en sensation, da den engelske fotograf Arthur F. Langton i 1877 i store annoncer proklamerede, at han åbnede Londons første portrætatelier med elektrisk lys, i annoncerne stod der, at der blev fotograferet med "12.000 candle power electric arc lamp".

Det elektriske lys blev frembragt med en kulbuelampe. En buelampe virker på den måde, at der ved hjælp af højvolt dannes en kontinuerlig lysbue mellem to tilspidsede kulstave, hvilket giver et utroligt kraftigt blåligt lys med et meget stort indhold af UV-lys, men da datidens film næsten kun var blåfølsomme, så var kulbuelyset særdeles velegnet til fotografering.

I dag må vi nøjes med at konstatere, at de store mængder UV-lys har gjort, at det ikke har været helt ufarligt at blive portrætteret i Arthur F. Langtons " Electric light portrait studio".

1878 - George Eastman grunlægger Eastman Kodak Company

George Eastman tilfører fotografiet en lang række nye metoder og materialer, herunder den tørre gelantineemulsion gydet på klar celluloid, og det berømte BROWNIE boxkamera, der blev markedsført til 1 $.

George Eastman og Kodak Company har også fået æren af at have opfundet rullefilmen, men det er ikke korrekt, for det var præsten, Hannibal Goodwin, der i 1887 fik patent på rullefilmen. Eastman og Kodak løb dog med æren, og indtægterne fra produktionen af rullefim var med til at gøre Kodak til en gigant på markedet for fotografiske produkter.

1879 - Dansk Fotografisk Forening bliver stiftet.

I 1879 er fotografiet så veletableret som erhverv i Danmark, at en række førende fotografer blev enige om, at der var behov for en brancheforening, som kunne styrke faget og fastlægge krav til uddannelsen af fotograflærlinge, og de stifter den 5. april 1879 Dansk Fotografisk Forening.

1879 - Ilford grundlægges

I 1879 grundlægger Alfred Hugh Harman den virksomhed, som bliver til Ilford. Han starter med at fremstille tørre gelantine-glaspladenegativer, produktionen foregår i hans hus, som lå på Cranbrook Road, Ilford, Essex, og byens navn bliver senere firmaets navn og varemærke,

1880 - Protar objektivet fra Carl Zeiss

Carl Zeiss havde mange års erfaring med fremstilling af mikroskoper og teleskoper, så hans virksomhed havde en god ballast af know-how, der kunne bruges i konstruktion af fotografiske objektiver, og i slutningen af 1870'erne havde Carl Zeiss udviklet nogle helt nye glassorter, der alle havde et meget højt brydningsindex, og en meget lille farvespredning. Derfor kunne Zeiss allerede i 1880 præsentere det første fotografiske objektiv, der var korrigeret, så det næsten var helt fri for fortegning og kromatiske fejl.

Protaren er grundlæggende en Anastigmat, og der blev efterfølgende udviklet symmetriske dobbeltanastigmater, der havde en lysstyrke, der svarer til blænde f 1:8, og frem til århundredeskiftet, var disse objektiver de bedste på markedet.

1880 - Mekanisk lukker til hurtige lukketider

Frem til omkring 1880 var fotomaterialerne så langsomme, at lukkeren var et dæksel til objektivet, som man manuelt tog af og satte på igen, når eksponering - der ofte varede i 3-10 minutter - var færdig.

Men de nye hurtige fotomaterialer, som kommer på markedet i slutningen af 1800-tallet, skaber et behov for en lukker, der præcist kan afmåle en relativ kort eksponering. Det er Thornton Pickard, som opfinder "Roller blind shutteren", som er en fjederdrevet spaltelukker, hvor man ved hjælp af spaltens størrelse kan øge og mindske eksponeringstiden.

1880 - Mørkekammeret og elektrisk lys til forstørrelser på papir

Indtil omkring år 1880, var det meget besværligt at lave forstørrelser. Hvis man ville have et stort billede, så skulle det kopieres i et solkamera, eller der måtte optages et kæmpe stort negativ, som så blev kontaktkopieret ved hjælp af specielle kontaktrammer, som blev sat udendørs til belysning.

Opfindelsen af det elektriske lys får også meget stor betydning for fotografiet og arbejdet i mørkekammeret, da det er en stabil og ensartet lyskilde, og i slutningen af 1800-tallet kommer de første forstørrelsesapparater som arbejder med eletrisk lys.