Fotografiets historie
- fra camera obscura til det digitale kamera

Jeg vil indlede med at oplyse, at dette er den meget korte udgave af fotografiets historie, hvor jeg selektivt har udvalgt nogle af de opfindelser og begivenhedder, som efter min mening har haft størst betydning for fotografiet, og som har gjort, at udviklingen er gået i en bestemt retning og har ført frem til de teknologier, vi i dag anvender.

Ulempen er desværre, at jeg her i første omgang er sprunget let hen over de mange tusinde mindre opfindelser, som sammenlagt har haft en kæmpestor betydning for udviklingen. Men det er ofte sådan, at de større opfindelser som regel gør brug af de foregående års landvindinger og opdagelser, så de små opfindelser på den måde alligevel bliver synlige i det store helhedsbillede.

Og Internettet er jo et fleksibelt medie, så det er da også min idé, at denne side løbende skal udbygges med nye artikler - på den måde vil historien gradvist blive mere og mere detaljeret. Historien er dog allerede så lang, at jeg har valgt at opdele den i 12 afsnit.

OBS: Alle informationerne på dette site er indsamlet med stor omhu, men det er desværre ikke en garanti, da enhver kilde kan indeholde fejl. Hvis du støder på fejlagtige elle misvisende oplysninger, så vil jeg gerne orienteres herom i en e-mail.

Camera obscura, er latin og betyder "mørkt rum".

De første udgaver af camera obscura var et mørklagt rum, hvor lyset trængte ind gennem et lille hul, og dannede et omvendt og spejlvendt billede på den modstående væg.

Der blev ret hurtigt udtænkt og bygget større kasser, som fungerede som camera obscura, og datidens kunstmalere anvendte dem til at skitse motiver op med. Disse kasser er forløberen for kameraet, næste skridt i udviklingen er, at de forsynes med en glaslinse, der kan fungere som objektiv.

Det er normalt maleren og videnskabsmanden Leonardo da Vinci, der får tilskrevet æren for opfindelsen af camera obscura, da han nøje har beskrevet og forklaret dets virkemåde, men det er i virkelighedden den kinesiske filosof Mo-Ti, der i det 5 århundrede før vor tidsregning, første gang beskriver pinhole-teknikken, så camera obskura har været kendt i mere end 2500 år.

Videnskabsmanden Giambattista della Porta tilskrives æren for at have fået ideen til at sætte en konveks linse på et camera obscura og opnåede derved et meget mere lysstærkt camera obscura.

1625 - Sølvnitrat

I 1625 registrerer og nedskriver Angelo Sale den iagttagelse, at sølvnitrat, der udsættes for sollys, sværtes kulsort som blæk. Indtil da havde man troet, at denne reaktion skyldtes varme eller luftens påvirkning.

1672 - Newton opdager lysets farver

Isaac Newton, som er mest kendt for opdagelsen af tyngdekraften, gør i 1665 de første opdagelser af sollysets brydning i et prisme, og han opdager, at dagslys består af lys blandet af forskellige farver. Han publicerer sine iagttagelser i 1672.

1726 - Sølvkarbonat

Johan Heinrich Schulze, der var anatomiprofessor på Altdorf universitetet i Nürnberg, har i sine optegnelser noteret, at han har iagttaget, at når man sætter bogstavskabeloner på en flaske sølvkarbonat og derpå belyser den, så forbliver de områder, som var beskyttet af bogstavskabelonerne hvide, medens de øvrige områder bliver helt sorte.

ca. 1750 - Objektiv på camera obscura

Glas er en gammel opfindelse, som kan dateres helt tilbage til ægypterne ca. 3.500 år f.Kr., og i slutningen af 1300-tallet fremstilles de første briller af glas slebet til samlelinser, så det er jo ret nærliggende at gøre forsøget med at sætte en samlelinse på et camera obscura.

Brug af konvekse og konkave linser på kamera obscura er beskrevet i flere forskellige skriflige værker om optiske instrumener, som er udgivet i midten af 1700-tallet.

Det er italieneren Girolamo Cardano, som tilskrives æren for ideen med at sætte en samlelinse på et camera obscura. De første objektiver var naturligvis meget primitive, og de kunne kun tegne skarpt i et meget lille område midt i billedet.

1777 - Fixer

Den svenske kemiker, Carl Wilhelm Scheele, opdager, at ammoniak kan opløse sølvsalte, og det vil derfor kunne anvendes som fixer.

1799 / 1802 - De første førsøg

Den unge kemistuderende Thomas Wedgwood indledte eksperimenter, om han ved hjælp af sølvsalte kunne fastholde billeder fra camera obscura. Hans førsøg var baseret på papir, som var bestrøget med sølvnitrat, og det lykkedes ham at lave svage billeder, men han kom ikke videre, da han ikke fandt en metode til at opløse og fjerne det ubelyste sølvnitrat, han var desværre ikke bekendt med Carl Wilhelm Scheele's opdagelse.

Thomas Wedgwood's forsøg bliver dog publiceret i det videnskablige tidsskrift "Journal of the Royal Institution".

1800 - Infrarødt lys

William Herschel opdager og beskriver infrarødt lys. Opdagelsen skete da Herschel studerede Newton's opdagelse af lysets farver, han projekterede sollys gennem et prisme ned på en bordplade, og her blev han tilfældigvis opmærksom på, at et område tæt ved det synlige røde lys blev varmt. Herschel opdagede på denne måde, at der ved siden af det røde lys er noget ikke synligt varmt lys, som han døbte infrarødt lys, infra betyder udenfor.

1801 - Ultraviolet lys

Johann Wilhelm Ritter bliver bekendt med William Herschel's opdagelse af infrarødt lys, og han går i gang med at udforske, om der også findes ikke synligt lys i den anden ende af spekteret, Ritter gentager Herschel's forsøg, og han placerer noget sølvcklorid i det område, hvor der ikke længre er synligt blåt lys, og det blev meget hurtigt sværtet sort af UV-lyset. I 1801 kan Ritter offentliggøre hans opdagelse af det ultraviolette lys.