1957 - Calypso Phot undervandskamera

Det er den franske dykker Jaques Yves Cousteau, som sammen med den belgiske designer og konstruktør Jean de Wouters opfinder Calypso Phot, der er det første 35 mm undervandskamera, som bliver serieproduceret.

Det bliver Nikon som på licens fremstiller kameraet i stor skala, og de videreudvikler det til Nikonos.

1958 - Contarex, verdens første 35mm SLR-kamera med prismesøger

På "Fotokina" messen i 1958 præsenterede Zeiss-Ikon det nye Contarex kamera, som var verdens første 35mm SLR-kamera med prismesøger og indbygget celen-lysmåler.

Contarex kameraet var på alle måder et innovativt højkvalitetsprodukt, som har lukketider ned til 1/1000 sek. og 50 mm-objektivets største blænde var F1:2, hvilket satte nye standarder for 35 mm SLR-kameraer.

1959 - Zoomobjektivet

Voigtländer konstruerer "Zoomar", der er det første zoomobjektiv til fotoapparater.

1959 - Fotoautomaten

I slutningen af 50'erne dukker fotoautomaten op på de større banegårde og i lufthavne. Fotoautomaten gør, at kunderne selv kan optage nogle hurtige og billige portrætfotos, som er godkendte til pas, kørekort, togkort, id-kort, o.s.v. Man sætter sig ind i kabinen, i et spejl kan man nogenlunde se det, som kameraet ser, derpå indkaster man mønter i automaten, og der optages 3 billeder. Automaten fremkalder, skyller og tører billederne, som efter nogle minutter dumper ud i en holder på ydersiden.

1959 / 1962 - Nikon F & Nikon F Photomic

Nikon F kameraet er nok verdens mest berømte 35mm SLR-kamera, og det fik øjeblikkelig stor succes, da det kom på markedet i slutningen af 50'erne. Nikon kom til at danne forbillede for alle de andre japanske kamerafabrikker, som forsøgte at konkurrere med de europæiske kamerafabrikker.

I 1962 sendes Nikon F Photomic på markedet, den har udskiftelig søger med koblet lysmåler og bliver i mange år pressefotografernes foretrukne kamera, da det er uhørt robust og driftsikkert. Mange af disse kameraer er stadig i aktiv brug.

1960 - Iloca Electric

Det var den lille tyske kamerafabrik Iloca Kamerawerke, som i 1960 sendte verdens første kamera på markedet, som havde en batteridrevet motor til fremføring af filmen.

1960/61 - Fotografiloven

I 1960 og 1961 indfører Finland, Sverige, Norge og Danmark en fælles nordisk lovgivning om fotografers eneret til at publicere deres billeder, lovens titel var "Lov om retten til fotografiske billeder", i daglig tale "fotografiloven", den var et stort fremskridt, da den harmoniserede reglerne i flere lande.

Loven om retten til fotografiske billeder var dog ikke lige så god som ophavsretsloven, fotografiloven gav kun beskyttelse i 25 år fra det år, hvor billedet var fremstillet, denne korte beskyttelsesperiode viser, at fotografiet i starten af 60'erne ikke havde lige så høj status som andre kunstarter.

1960 - Laserlys

Den første funktionelle laser blev konstrueret af Theodore Maiman, som var ansat som afdelingsleder på Hughes Research Laboratories og her opfandt laseren. Den første laser var en rubinrød laser.

1960 - Polyester filmbase

I 1960 introducerede Kodak den nye ESTAR filmbase, som var fremstillet af klar polyester, i første omgang blev den anvendt til Kodaklith Graphic Arts Film, da polyester er mere målfast end acetat.

Polyester er et termoplastisk materiale, også kendt som polyethylene terephthalate, det har nogle fysiske egenskaber, der gør det særdeles velegnet som filmbase, og det ,at der ikke anvendes opløsningsmidler ved produktionen, gør, at polyester har en god målfasthed.

I dag anvender filmproducenterne polyester som filmbase til flere forskellige filmtyper, og der er endnu ikke konstateret alvorlige problemer omkring arkivholdbarheden.

1961 - Canonet EE

I 1961 introducerer Canon et målsøgerkamera, der hedder Canonet EE (elektroniske-øje), det har fuldautomatisk lysmåling, som styrer eksponeringen, Canonet EE er nok et at verdens mest successrige kameraer, det blev produceret og solgt i over 1.000.000 eksemplarer.

1963 - Cibachrome

I 1962 opfinder Ciba-Geigy Photochemie AG i Schweitz den sølvfarvestof-blegemetode, som kommer til at danne grundlag for produktionen af Cibachrome-A print systemet, som gør det muligt at lave farvepapirbilleder direkte fra et dias.

Sammen med Ilford udvikler Ciba-Geigy Cibachrome-A processen, som sendes på markedet i 1963. Cibachrome-A giver farvebilleder med en fantastisk brillians og farvemætning, og da processen er så enkel, at den nemt kan udføres i et helt almindeligt mørkekammer, får den også stor udbredelse blandt fotoamatører.

1963 - Topcon RE-super med TTL lysmåling

I 1963 annoncerede Alpa, Pentax og Topcon, at de ville introducere et kamera med et helt nyt lysmålingssystem, og det blev Topcon der kom først på markedet med SLR-kameraet (Single Lens Reflex) Topcon RE-super med TTL.

"Through The Lens" light metering (TTL) var et stort fremskridt, princippet er, at lysmålingen sker gennem objektivet og på filmplanet, og det gjorde, at der ikke længere skulle tages højde for og beregnes lystab, når der blev brugt filtre, bælg og mellemringe.

Begrebet TTL lysmåling dækker ikke nødvendigvis over at lysmålingen sker ved at måle det reflekterede lys fra filmen. Den mest almindelige form for TTL måling, fungerede ved lysmåling gennem objektivet lige inden spejlet løftes - lysmåleren er således passiv under selve eksponeringen.

1963 - Kodak Instamatic

I 1963 introduceres Kodak Instamatic 44 kameraet, det anvender 126 film, som er en helt ny type filmkasette, der er meget nem at sætte i kameraet. Kodak Instamatic er grundlæggende en moderne udgave af Kodaks box-kamera, og det bliver en kæmpe success, der sælges millioner af Kodak Instamatic kameraer, og op gennem 60'erne og 70'erne lanceres der løbende nye og forbedrede Instamatic-modeller.

1964 - Agfa fusionerer med Gevaert

Op gennem 50'erne blev det mere og mere klart, at de europæiske filmproducenter havde lidt hårdt under anden verdenskrig, og at de havde svært ved at klare konkurrencen med Kodak, som var blevet styrket af det amerikanske militærs kæmpe store ordrer på film til rekognosering og dokumentation.

Og det var et klogt træk, da Agfa AG i 1964 fusionerede med Gevaert Photo Producten N.V., og danner firmaet Agfa-Gevaert gruppen, samme var de store nok til at være en europæisk konkurrent til Kodak.

Forud for Agfa-Gevaert fusionen, var Agfa AG allerede fusioneret med fotofirmaerne Bayer AG, Perutz-Photowerke, Leonar-Werke, Mimosa, og Chemische Fabrik Vaihingen og Gelantinefabrik, som var ejet af Koepff & Söhne.

Agfa-Gevaert gruppen vælger at fokusere på den grafiske branche, offsetteknikken har nemlig skabt et helt nyt marked, og Agfa-Gevaert bliver førende med Copy-Proof difusionsfilm, og Rapiline stregfilm.

1964 - Voigtlander Vitrona

Voigtlander Vitrona var verdens første kamera, der havde en indbygget batteridrevet elektronblitz, batteriet til blitz'en var placeret i et håndgreb, som kunne på- og afmonteres efter behov.

1969 - Hasselblad Lunar Surface Camera

I 1969 havde fotografer gennem hundrede år taget billeder på rejser til jordklodens allerfjerneste egne, men det krævede noget særligt at blive det kamera, som kom med på Apollo 11's opdagelsesrejse til månen.

NASA gav opgaven til Hasselblad, som byggede et 100% elektronisk styret 6x6 cm kamera med motor og et 70-billedersmagasin, til 70 mm dobbelt perforeret film, det får typebetegnelsen Hasselblad Lunar Surface Camera, og det bliver astronauten Neil Armstrong, der den 20. juli 1969 tager de første billeder på månen.

1969 - Designet af CCD-chip'en (CCD = charge-coupled device)

Det var fysikerne Willard Boyle og George Smith, der i 1969 opfinder og designer principperne for en CCD-chip, der er den komponent i digitale kameraer som opfanger lyset/billedet og omdanner det til elektriske signaler.

Oprindeligt blev CCD princippet udviklet til lagring af data, dengang brugte mange computerer magnetiske kerner til lagring af data (deraf ordet core-memory). Men CCD memory blev ikke en success som datalager, den havde derimod den egenskab, at den var lysfølsom, og der var ret hurtigt nogen som så mulighedden for at udvikle CCD'en i den retning.

Så fra starten var det ikke målet for Willard Boyle og George Smith arbejde på Bell Labs. at udvikle en billedsensor. Det var derimod Fairchild som videreudviklede CCD-chipen til en optisk komponent.

CCD'ens struktur og dermed dens operations principper er baseret på, at den registrerer lyset med tætsiddende rækker af celler (pixel). De enkelte celler (pixel) i en CCD-chip er små kondensatorer parallelkoblet med en fotodiode. Når fotodioderne registrerer lyset så omdanner de fotoner til en elektrisk ladning, som derpå oplagres i kondensatorerne, spændingen er typisk mellem 0 og 1 volt, spændingen kan dog variere alt efter chip-type.

Efter eksponeringen aflæses de informationer der er oplagret i chip'en ved, at ladningen i hver celle (som mennesker i en kø) rykker et tak fremad og måles, den målte spænding konverteres til digitale data for de respektive celle/pixels, d.v.s. at det i første omgang er en analog process, når en CCD-chip registrerer lyset og omdanner det til en elektrisk ladning, og det er først i den efterfølgende ADC konvertering, at billedet bliver digitaliseret.

Analog til digital konverteringen (ADC) i high-end kameraer måler hver enkelt celles ladning, med en nøjagtighed på 12 bit, hvilket vil sige, at chippen i disse kan (forsøger at) aflæse spændingsværdier med en nøjagtighed på 1/4096 volt. Det er et meget nøjagtigt volt-meter der her er tale om her.

Til astro- og Röntgenfotografi bruges normalt 16 bit. Det er også standarden i de fleste filmscannere.

Note: En CCD-chip er ikke farvefølsom, men må have hjælp af et RGB-farvefilter som sidder foran cellerne.

1973 - Den første serieproducerede CCD-chip

Fairchild Semiconductor er den første virksomhed, som har success med at serieproducere en CCD-chip. Den havde typebetegnelsen "CCD 201 ADC", var monochrom (sort/hvid) og opløsningen 100 x 100 pixel = 10.000 pixel.

1974 - Olympus OM 2 med TTL

Olympus OM 2 var det første SLR-kamera (Single Lens Reflex) med TTL lysmåling, hvor lysmåleren måler og beregner eksponeringstiden ud fra det lys, der under selve eksponeringen bliver reflekteret fra filmplanet - dette er især en fordel ved ustabile lysforhold og ved blitz-fotografering.

Systemet blev kaldt TTL OTF (Through the lens - off the film). Mange andre kameramærker har siden kopieret dette system.

TTL OTF lysmålingen virkede dog ikke sammen med en speciel Polariod instant diasfilm til hurtig fremkaldelse, det skyldtes, at dens emulsion var væsentlig anderledes end de fleste andre films.