Part I | Part II | Part III | Part IV | Part V | Part VI | Part VII | Part VIII | Part IX | Part X | Part XI | Part XII |
Sony CD-R medie |
1990 - CD-R medier Det var SONY, som i 1990 introducerede de brændbare CD-R skiver, og set i forhold til datidens harddiske, så havde CD'en en relativ stor lagerkapacitet, hvilket gjorde dem velegnede til opbevaring af digitale billeder. CD-R mediet er nu blevet den digitale fotografs "negativarkiv". |
1990 - verdens første digitale kamera Når man forsøger at udpege verdens første digitale kamera, så skal der skelnes mellem kameraer, som er prototyper og kameraer, der blev produceret og solgt i et større antal. De første digitale kameraer var prototyper på den nye teknologi, der blev bygget i forbindelse med forskning og udvikling af de nye teknologier, og de var ekstremt dyre specialkonstruktioner, der kun blev fremstillet i et enkelt eller meget få eksemplarer. Det er først i det øjeblik, hvor et nyt produkt kan produceres billigt og sælges i store antal, at en ny teknologi for alvor slår igennem. |
Kodak DCS 100 M |
Kodak DCS 100 M uden objektiv |
Kodak DCS 100 M |
Kodak DCS 100 M |
1990 - Kodak DCS 100 M I 1990 lancerer Kodak deres første bud på et digitalt SLR-kamera, det er Kodak DCS 100 M som er bygget over et Nikon F3 hus, dets CCD sensor opløste 1,3 Megapixel (1024 x 1280 pixels). Kodak DCS 100 M bestod af to dele, kameraet og elektronik delen med LCD-skærm hardisk og batterier, det blev produceret i en sort/hvid og farve version, prisen var ca. 210.000 kr. |
1991 - JPEG filformatet Der findes mange forskellige billed-fil-formater, men det er komprimeringsformatet JPEG, som indtil dato har fået den største udbreddelse og betydning for digitale billeder. JPEG er er resultatet af et samarbejde i en standardiseringsgruppe (Joint Photograpih Expert Group), som blev nedsat af ISO og CCITT i midten af 80'erne, gruppen bestod af IBM, NEC, Digital og Storm Tecnology. JPEG er i øvrigt et godt eksempel på værdien af en fælles standard. |
Fuji DS-100 |
1991 - FUJI DS-100 Fuji DS-100 var et meget tidligt bud på et digicam til konsum markedet. Opløsningen var 390.000 pixel og dets pris ca. 35.000 kr. Men det var nok et lidt for fremsynet og dyrt kamera, det blev kun solgt i et meget begrænset antal. |
Kodak DCS 200 |
1992 - Det første digitale DSLR-kamera med indbygget datalager Kodak DCS 200 er et 1,45 megapixel kamera, det var baseret på et Nikon N8008s hus, ci og mi modellerne har en indbygget harddisk til lagring af billederne. Følsomheden for farvekameraet var 50 - 400 ISO, og 100 - 800 ISO for S/H kameraet I perioden '92 til '94 blev Kodak DCS 200 kameraet produceret i 5 forskellige typer ci = color med indbygget harddisk, c = color uden indbygget harddisk, mi = S/H med indbygget harddisk, m = S/H uden indbygget harddisk og Wheelcam, der var en studiomodel, som krævede en triple eksponering med RGB filtre. |
Marc Andreesen |
NCSA Mosaic ikon |
NCSA Mosaic info |
NCSA Mosaic screen-dump |
1993 - Mosaic Internet browser I januar 1993 frigav Marc Andreesen fra NCSA (The National Center for Supercomputing Applications) web-browseren NCSA Mosaic version 1.0.3. Mosaic var meget brugervenlig, og det var verdens første browser, som kunne vise fotos og video i html-dokumenter. Der kan ikke herske tvivl om, at Mosaic browseren har været med til at øge anvendelsen af digitale billeder. Set i bakspejlet, er det i hvert fald helt tydeligt, at Internettet som medie har haft en kolossal stor betydning for brugen af digitale billeder, og at det har medvirket til en accelereret udvikling af det digitale fotografi. NCSA Mosaic version 1.0.3 programmet fylder så lidt, at det snildt kan ligge på en floppydisk, og det kan fint køre på en computer, som kun har 4 megabyte RAM. |
Phase One scannerbagstykke |
Phase One scannerbagstykke |
Phase One scannerbagstykke |
1993 - Phase One scannerbagstykke I 1993 introducerer det danske firma Phase One verdens første digitale scannerbagstykke til 4x5" bænkkameraer. Det er et triple-pas bagstykke, der scannede de tre RGB-farver enkeltvis, typebetegnelsen er Phase One CB66, dets opløsning er 16 Megapixel og prisen ca. 150.000 kr. |
Apple Quick Take 100 |
Casio QV 10 |
Nikon Coolpix 900 |
Dry sublimation's printer |
1994 - Apple Quick Take, Casio QV10, Nikon CoolPix 900 og Tektronix dry sublimation's printere Apple Quick Take 100, Casio QV 10, Nikon CoolPix 900 og Tektronix dry sublimation's fotoprintere, er eksempler på successrige produkter, der kom på markedet i midten af 90'erne, og som blev masseproduceret og solgt i relativt store antal på konsummarkedet, og derfor blev de katalysatorer, som for alvor satte fart i digitaliseringen af fotografiet. Her mere end et årti efter introduktion af disse produkter, er det ihvertfald meget tydeligt, hvor stor en betydning de har haft for udviklingen af det digitale fotografi. |
2 MB CompactFlash hukommelseskort |
8 MB CompactFlash hukommelseskort |
2 MB SmartMedia hukommelseskort |
6 MB SmartMedia hukommelseskort |
1994 - CompactFlash og SmartMedia hukommelseskort I 1994 bliver både CompactFlash og SmartMedia hukommelseskort introduceret på markedet, kortene kunne fås i størrelsene 2, 4, 6, 8, 10, 15, 20 og 24 Megabyte. |
AGFA StudioCam |
AGFA StudioCam |
AGFA StudioCam |
1995 - AGFA StudioCam AGFA StudioCam - er det første digitale studio kamera til professionelt brug, som bliver produceret og solgt i et større antal. Dets color CCD kan opløse 4500 x 3648 pixel, det har en følsomhed på ISO 100-400, og objektivet er et Nikon 35 - 80mm zoom f/4-5.6. |
1995 - Ophavsretloven I 1995 bliver Lov om ophavsret revideret, og fotografiet bliver medtaget i den nye lov. Den nyskrevene ophavsretslov blev underskrevet af dronningen den 14. juni 1995 (lov nr 395/1995) og trådte i kraft 1. juli samme år. Den nye ophavretslov er et betydeligt fremskridt, fotografiet bliver opfattet som et værk, og det er nu sidestillet med alle andre kunstarter. Loven giver fotograferne og deres arvinger eneret til det fotografiske billede, der varer i 70 år efter fotografens død. |
Imacon Flextight scanner |
Imacon Flextight scanner |
Imacon Flextight scanner |
1995 - Imacon high-end scannere I 1995 introducerer det danske firma Imacon deres Flextight high-end flatbed scanner, som er en professionel scanner til grafisk produktion med lige så gode specifikationer, som de store tromlescannere. Prisen var ca. 100.000 kr. |
APS logo |
APS billedformater |
APS filmkassette |
1996 - APS Advanced Photo System (APS) introduceres,.ASP giver nogle nye muligheder i pocket-kameraer, brugeren kan på kameraet vælge imellem 3 forskellige negativformater, APS-kameraerne er indrettet, så søgeren automatisk afmaskes til det valgte format, og der afsættes en markering i filmkanten, som automatisk genkendes af maskinerne i kopiprocessen. De tre formater er hhv. det klassiske 2x3 format, der f.eks. giver 10x15 cm papirbilleder, det næste format kaldes HDTV og er et 4x7 format, der giver papirkopier i 10x18 cm, det sidste format kaldes panorama, og det er et 4x11 format, og det giver f.eks. papirbillede, som måler 10x28 cm. Og selv om alle filmproducenterne og mange kamerafabrikker har produceret APS-film og kameraer, så er systemet ikke blevet den helt store success, det skyldes nok, at APS-systemet kom så sent, at det blev løbet over ende af den digitale udvikling. |
Nikon logo |
Nikon D1 |
1999 - Nikon D1 I 1999 introducerer Nikon deres første digitale SLR-kamera Nikon D1, dets opløsning er 2,7 Megapixel. |
2000 - On-line kopiering af digitale fotos I 2000 åbner de første Internet services, hvor kunderne kan uploade de digitale billeder som jpg-filer og betale med Dankort, billederne bliver så printet på traditionelt fotopapir, og to tre dage senere modtager kunden billederne med sneglepost. |
PenCam |
PenCam |
2001 - Digicam til under 1.000 kr. I 2001 kan man købe et lille Aiptek PenCam, som kun måler 12 x 3 x 2 cm, dets opløsning er 352 x 288 pixel, og det sælges for ca. 700 kr. Et PenCam er ikke et kamera til seriøst fotografi, men det er ok til hurtige registreringer, som kun skal bruges til at medsende i en e-mail, eller som en illustration på Internettet. |
On-line billedbureau med amatørfotos |
On-line billedbureau der også fohandler amatørfotos |
2002/04 - On-line billedbureauer med amatørfotos I perioden 2002 til 2004 åbner flere on-line billedbureauer, der satser på at vidersælge fotos som er optaget af amatør- og hobbyfotografer, systemerne er fuldt automatiseret, amatørfotograferne skal selv uploade deres billeder til arkiverne, og de har betalingssystemer, så kunderne selv kan købe, betale og downloade billederne direkte fra hjemmesiden. Det er den støt stigende udbredelse af digitale kameraer, som danner basis for dette koncept, og ideen er sådan set god nok, men da amatørfotografernes billedkvalitet er meget svingende, og deres valg af genrer også er ret snæver, så får disse billedbureauer ikke den forventede success, og da udgifterne til drift af disse sitets hurtigt overstiger indtægterne, så lukker mange af dem relativt hurtigt igen. Blandt de danske on-line billedbureauer for amatørfotos, er der ind til videre kun et enkelt bureau, som har bidt sig fast i markedet, men det har også udvidet sortimentet med professionelle fotografers billeder. |