Kan et digitalt billede gå i 'forrådnelse'...

Der er efterhånden rigtig mange som har oplevet, at de har nogle måske kun få år gamle filer, som de ikke kan åbne med den software som der er på deres nye computer. Og blandt alle dem der har været med siden starten i 80'erne og 90'erne, er der rigtig mange som har prøvet at stå i den situation, at de i sin tid har gemt nogle dokumenter på floppydisketter, som de er afskåret fra at få adgang til, da deres nye computer ikke har et diskettedrev.

Her i starten af 2015 er der nogle pressefotografer som er blevet opmærksom på et problem, som de kalder 'digital forrådnelse', der er nemlig tradition for, at proff, fotografer optager og arkiverer deres billeder i RAW-format.

RAW-formatet har en række fordele, det er nemlig det rå billede som kameraet billedchip har registreret under optagelsen, og fotografen kan vente med, at tilføre billedet mere skarphed, kontrast, hvidballance, og gøre det lysere eller mørkere i den process, hvor han konverterer billedet fra RAW til et åbent filformat. RAW-filen kan også fungere som et 'digitalt negativ', der kan dokumentere, at et billedet ikke er blevet manipuleret.

Men der er desværre det problem, at RAW-formatet ikke er en fast og vedtaget standard, og her i 2015 eksisterer der allerede over 400 varianter af RAW-formatet, det er nemlig sådan, at kameraproducenterne ofte lavet en ny version af RAW-format, hver gang de udvikler en ny kameramodel, og hver ny version af RAW-format kræver en ny proprietær RAW-konverter, eller et nyt plug-in til de billedredigeringsprogrammer, som kan konvertere mange forskellige RAW-formater. Og det har desvære allerede vist sig, software- og kameraproducenterne ikke er villige til, at udvikle og levere opdateringer, så gamle RAW-formater understøttes, og kan åbnes/konverteres med de nyeste typer software og på moderne computere.

Men hvis man tænker sig lidt om, så er snakken om 'digital råddenskab' dog lidt overdrevet, jeg har sådan for sjov en gammel Macintosh SE stående, og på den er der installeret PhotoShop version 1.0 fra 1990, der i øvrigt kun fylder en 1,4 Mb floppydisk, og den gamle version af PhotoShop kan åbne og arkivere TIFF, EPS og PICT formaterne. Og jeg har faktisk tjekket, om jeg med den nyeste version af PhotoShop CC, kan åbne TIFF, EPS og PICT filer arkiveret med PhotoShop version 1.0, og omvendt, og det fungerer helt fint, så disse tre filformater er foreløbigt bagud og fremad kompatible, med et kvart århundrede.

TIFF, EPS og PICT er ukomprimerede og tabsfrie billedformater, som bevarer alle data fra den originale optagelse, og det giver selvsagt nogle meget store filer. Men med moderne harddiske i to og fire terrabytes-klassen, der er det jo ikke uoverkommeligt, at gemme store mængder billeder i et ukomprimeret format.

JPEG-filformatet blev introduceret introduceret i 1991, og det var først fra version 2.0 at det blev understøttet af PhotoShop. Den meget udbredte brug af JPEG på Internettet gør helt sikkert, at dette format er meget robust, men det har desværre den ulempe, at det er et komprimerings-format, som ikke bevarer alle data fra den originale optagelse.

Det var standardiseringsgruppen (Joint Photograpih Expert Group), som udviklede JPEG-filformatet, den blev nedsat af ISO og CCITT i midten af 80'erne, gruppen bestod af IBM, NEC, Digital og Storm Tecnology, der alle bidrog med de programører, som udviklede JPEG. Og JPEG er et rigtigt godt eksempel på værdien af et bredt samarbejde og en fælles standard, som alle frit kan bruge.

Og inden for nogle få år, når der ikke længere udgives aviser, blade og bøger på papir, så vil det nok være lidt ligegyldigt, hvordan billederne har været arkiveret, vi er jo for længst nået dertil, hvor opløsningen og farvedybden i en JPEG-fil er mange gange bedre end det som selv de bedste og største skærme kan gengive.

© marts 2015 - Niels Riis Ebbesen