Er DTU-Aqua blevet en parasit på lystfiskeriet?

Det har i mange år undret mig meget, at Danmarks Sportsfiskerforbund slet ikke har protesteret højlydt over, at ud af de ca. 30 mill kroner, som de danske lystfiskere hvert år indbetaler, når de løser det statslige fisketegn, der er det under 10 mill kroner som bliver brugt til udsætninger af fisk. Og at DTU-Aqua bruger mere end halvdelen af fisketegnsmidlerne til dækning af biologlønninger.

Dengang fisketegnet blev indført, der var hele ideen og formålet med fisketegnet, at man ville skabe et solidt økonomisk fundament til udsætninger og fiskepleje, som skulle være til gavn for alle danske lystfiskere. Men det er endt op med, at fisketegnet er blevet en særskat, der hovedsageligt anvendes til driften af den statslige forskningsvirksomhed DTU-Aqua.

Jeg er en af de ca. 160.000 lystfiskere, som hvert år betaler 185 kroner for det statslige fisketegn, og jeg må med rette forarges.

For mig at se, så misbruger DTU-Aqua groft deres rolle som forvalter af fisketegnsmidlerne, da det efterhånden kun er en mindre del af indbetalingerne til fisketegnet, som rent faktisk blive anvendt til udsætninger af fisk.

Men hvad er grunden til, at DSf ikke har protesteret over, at DTU-Aqua lægger deres klamme hånd på mere end 60% af fisketegnsmidlerne, skyldes det, at DTU-Aqua gennem årene har været meget flinke, og har bevilget rigtig mange penge til udsætninger af havørred- og lakseyngel i DSf's jyske medlemsforeningers fiskevande. Og at DSf derfor ikke vil risikere, at DTU-Aqua kunne reagere negativt på en ellers meget velbegrundet kritik.

Der forsvinder også lige 10 mill kroner til vandløbsrestaurering og vandplaner. Min sunde fornuft siger mig, at det ikke kan være gydegrus som alle disse penge bliver brugt til, og det kan da aldrig blive lystfiskernes opgave, at betale for vandplanerne og restaureringen af de vandløb, som Hedeselskabet i sin tid fik statstilskud til, at udrette og rørlægge.

Her ovre på Sjælland, der kan lystfiskerne bedre tillade sig, at forholde sig kritisk til, at DTU-Aqua har et meget stort sugerør nede i kassen med fisketegnsmidlerne, for ud af de ca. 10 mill. kroner, som de sjællandske lystfiskere hvert år indbetaler til fisketegnet, der får de kun for ca. 1,5 mill. kroner fiskepleje, og det er jo så lidt, at der næsten ikke er noget at miste.

DTU-Aqua kalder det honorarer for administration, bestandsanalyser, konsulentbistand, udsætningsplaner og projekter, men det kan da for pokker ikke koste 8,5 mill. kroner, at analysere sig frem til, at der kun kan udsættes for 1,5 mill. kroner fiskeyngel på Sjælland.

Hvis der skal være en eller anden form for brugerbetaling i forbindelse med DTU-Aqua's bestandsanalyser, så bør det da være ejerne af det vandløb eller den sø, der er blevet undersøgt, som regningerne skal sendes til. Det er jo lodsejernes vand og fisk, og det er dem som har indtægterne, når de udlejer fiskeretten.

Som det er lige nu, så kan lystfiskerne faktisk risikere, at de først betaler DTU-Aqua for en bestandsanalyse, og derefter for udsætninger af fisk i en sø eller vandløb, hvor de få måneder senere mister fiskeretten.

Og da lodsejerne i langt de fleste tilfælde er landmænd, så har de gennem deres netværk af interesseorganisationer en langt større mulighed for, at være en ligeværdig modpart i forhold til DTU-Aqua's prispolitik, så det ikke som nu er et rent ta-selv-bord, hvor biologerne selv bestemmer prisen.

En løsning, hvor det er lodsejerne som skal betale for DTU-Aqua's bestandsanalyser, vil naturligvis ha' den konsekvens, at udgiften efterfølgende vil blive lagt på lejen af fiskeretten i det vand som er blevet undersøgt, men det er jo ikke en urimelig løsning, da det så kun er de lystfiskere der fisker i det pågældende vandløb eller sø, som så skal betale.

Det er derimod ikke spor rimeligt, at nogle havfiskere, som årligt tager en fem-seks kutterture på Øresund, hvor de fanger et par torsk og nogle sild, at de via fisketegnet skal betale DTU-Aqua for, at der er en masse biologer som hygger sig med, at lave bestandsanalyser i de jyske åer.

De danske lystfiskerne kan under alle omstændigheder, og med rette ha' den holdning, at det slet ikke skal være dem, som skal betale en særskat til driften af DTU-Aqua, for når lystfiskerne betaler for fiskepleje og udsætninger af fisk, så skyldes det ikke, at de har rovfisket bestandene, men derimod fortidens synder, hvor forurening og afvandinger har ødelagt fiskenes naturlige levesteder, og at der tidligere slet ikke var nogle fangstmæssige begrænsninger, som regulerede erhvervsfiskeriet.

© December 2015 - Niels Riis Ebbesen