Det er bare torskedumt
På Miljø- og Fødevareministeriet
hjemmeside kan man læse flg. bekendtgørelse.
Ved rådsmødet (landbrug
og fiskeri) den 10. oktober 2016 blev det besluttet, at der skal
indføres en grænse for, hvor mange torsk den enkelte
lyst- og fritidsfisker må tage med i land pr. dag i den
vestlige Østersø - som kaldes ICES underområde
22-24. Dette skyldes ønsket om at genoprette torskebestanden
i den vestlige Østersø.
Dette betyder, at hver enkelt lyst-
og fritidsfisker højst må tage 5 torsk pr. dag med
i land ved fiskeri i den vestlige Østersø. I perioden
1. februar til 31. marts må hver enkelt lyst- og fritidsfisker
dog højst tage 3 torsk pr. dag med i land ved fiskeri
i den vestlige Østersø. Reglen gælder også
for den enkelte lystfisker, som tager ud og fisker med en turbåd.
I denne periode er der med visse undtagelser forbud mod erhvervsfiskeri
i området af hensyn til torskens gydning.
Når politikerne inde på 'HoppeBorgen'
pålægger lystfiskerne fangstkvoter på h.h.v.
3 og 5 torsk pr. dag, så har dumheden virkelig sejret,
og alt håb er ude, for det er ikke og det har aldrig været
lystfiskeriet, som har udgjort, og fremadrettet udgør
en trussel mod torskebestandene.
Faktum er derimod, at fra dengang i 50'erne,
hvor erhvervsfiskeriet blev industrialiseret, og frem til i dag,
der har fiskerne fraveget en god gammel regel om, at jagt og
fiskeri kun må høste af naturens overskud, og fiskerne
har systematisk og med mere og mere effektive metoder, nedfisket
alle havets bestande af fisk, så mange af dem er helt nede
på under 10% af de mængder, som der var tilbage i
starten af 1900-tallet.
Derfor kommer det heller ikke som nogen
overraskelse, at det står meget sløjt til med torskebestanden
i den vestlige del af Østersøen, men det kan godt
nok undre, at miljø- og fødevareminister Esben
Lunde Larsen og hans embedsmænd mener, at det er påkrævet
med en kvote, som regulerer lystfiskernes i forvejen meget beskedne
fangster af torsk, og at erhvervsfiskerne kun er blevet pålagt
en reduktion i fangsterne på 56%.
Når det står så skidt
til, at lystfiskeriet skal reguleres med kvoter, så burde
der indføres et totalt stop for erhvervsfiskeri efter
torsk, og når Esben Lunde Larsens vil ophjælpe torskebestanden
ved at pålægge lystfiskerne fangstbegrænsninger,
så svarer det til, at politikerne indfører hastighedsgrænser
for cyklister, når de vil forhindre de trafikulykker, der
sker som følge af bilister der kører alt for stærkt.
Man må undres over, hvad Esben Lunde
Larsen og hans rådgivere i Miljø- og Fødevareministeriet
har gang i, for objektivt set, så virker det meget tåbeligt,
at erhverversfiskerne forsat kan fiske på en truet bestand
af torsk, det er nemlig sådan, at bare en enkelt af de
store trawlere som fisker i Østersøen, den lander
på nogle få ture flere torsk, end samtlige danske
lystfiskere tilsammen fanger på helt år.
De politikerne og embedsmænd som
laver sådan nogle love og regler, de må ha' et meget
begrænset udsyn, når de ikke kan se, at det store
flertal af lystfiskere har et arbejde og en famile, som de først
og fremmest skal passe, og derfor er de kun ude og fiske et fåtal
gange i løbet af en sæson. Der er er også
grænser for, hvor mange torsk, de få pensionister
som har mulighed for lidt hyppigere ture på sundet, kan
spise sig igennem.
Det er i øvrigt blevet meget dyrt,
at komme på sundet med en turbåd, og derfor har de
fleste kun råd til nogle få ture i løbet af
en sæson, og da fryseren er opfundet, så burde det
være helt lovligt, at lystfiskerne hjemtager flere torsk
end hans familie kan spise den samme dag. Og derfor råber
fangstbegrænsningen på 3 og 5 torsk til himlen af
dumhed.
Jeg har iøvrigt det helt personlige
indtryk, at når turbådene stævner ud i Øresund,
så er der altid nogle dygtige, erfarne og heldige lystfiskere
om bord, som fanger pænt mange torsk, der er ligeledes
nogle knap så dygtige eller mindre heldige lystfisker,
som kun fanger en enkelt eller måske slet ingen torsk.
Og mit gæt er, at der frem over komme
til at ske det, at de dygtige lystfiskere giver deres mindste
torsk til de lystfiskere som ikke har nået deres kvote,
og når alle om bord har 3 eller 5 torsk i kurvene, så
bliver de aller mindste torsk smidt tilbage i havet, hvor krabberne
og mågerne så får sig en nem bid mad, og derfor
vil kvoten kun ha' en ret begrænset virkning i forhold
den mængde torsk, som der fanges fra turbådene i
Øresund. Udsmiddet af halv- og heldøde torsk kaldes
discard, og det er et tåbeligt spild af naturressourcer,
som i mange år blevet praktiseret af erhvervsfiskerne,
men nu vil fødevareministeren også ha' den uskik
indført i lystfiskeriet.
Det ville ha' været meget mere konstruktivt
og langsigtet, hvis Esben Lunde Larsen i alle danske farvande,
havde hævet mindstemålet for torsk til 50 eller 60
cm, for som det er nu, så er en meget stor del erhvervsfiskernes
fangster babytorsk, der kun er lige nøjagtig er over mindstemålet
på 40 centimeter, og de har næppe nået at gyde
bare en enkelt gang.
Men det vil naturligvis være meget
hårdt for erhvervsfiskerne, hvis de ikke længere
kan rovfiske efter babytorsk, og Esben Lunde Larsen har nok skelet
til, at erhvervsfiskerne plejer at være sikre Venstre-stemmer,
som kunne gå tabt, hvis han forøger mindstemålet
og indfører nogle reelle begrænsninger i erhvervsfiskernes
kvoter, som rent faktisk kunne genoprette bestandene af torsk.
© januar 2017 Niels Riis Ebbesen
|
