<< previous / next >>
|1|2|3|4|5|6|7|8|9|10|11|12|13|14|15|16|17|18|19|20|21|22|23|24|25|26|27|28|29|30|31|32|33|34|35|36|37|38|
Index / Home
|
Åbent brev til fødevareministeren Den 6. september 2014 afholdt fødevareminsteren en konference med repræsentanter for de danske lystfiskere, hvor ministeren ønskede at få en masse input fra lystfiskerne omkring deres ønsker til fremtidens fiskeripolitik. Efterfølgende blev der sat et opslag på Natur og erhvervsstyrelsens hjemmeside, hvor lystfiskerne bliver opfordret til, at indsende deres ideer og forslag til, hvordan ministeren kan styrke lystfiskeriet. Og når nu fødevareminsteren beder om at få gode ideer og forslag, så ville det være meget dumt, hvis man ikke satte sig ned og formulerede et brev med ens tanker til forbedringer af fiskeplejen. Det var også meget nemt for mig, at skrive et godt udspil, da jeg allerede tilbage i 2013 skrev en artikel i anledning af fisketegnets 20 års jubilæum, som blev bragt i Fiskeavisen nr. 06 på side 36, og hvor jeg kom med en række konkrete forslag til, hvordan man nemt kunne demokratisere beslutningsprocesserne omkring anvendelsen af fisketegnsmidlerne. © 2014 Niels Riis Ebbesen
Hvad med at prøve noget nyt Det første spørgsmål kunne være, hvilken landsdel den enkelte lystfisker ønsker pengene skal gå til. Og om de skal prioriteres til saltvand eller ferskvand, herunder om det skal være søer eller strømvand, eller et givent mix af disse. Det næste spørgsmål kunne så være, om pengene fortrinsvis skal anvendes til udsætninger, eller om de hovedsageligt skal bruges til naturgenopretningsprojekter, her skal der naturligvis også være mulighed for et både og valg. Dernæst kan der jo være nogle afkrydsningsmuligheder for de fiskearter, som den enkelte lystfisker ønsker udsætninger af. Ligesom der også kan være en række større miljø- og naturgenopretningsprojekter, som lystfiskeren kan vælge at prioritere. I en del af vore søer foregår der stadig et intensivt fiskeri med selvfangende redskaber, så der kunne også være mulighed for, at lystfiskeren kan vælge, at hans brugerbetaling fortrinsvis skal gå til opkøb af erhvervsmæssige fiskerettigheder. Erfaringerne fra de søer, hvor erhvervsfiskeriet er stoppet, er jo så gode, at det vil være en udmærket investering i et bedre lystfiskeri. Hen ad vejen kan spørgeskemaet selvfølgelig udbygges med flere og nye svarmuligheder, og systemet vil jo altid være 100% demokratisk, da det kun er dem der betaler for fisketegnet, som kan tilkendegive, hvilke ønsker de har til anvendelsen af deres brugerbetaling. Summa summarum er i hvert fald, at man lynhurtigt og stort set helt omkostningsfrit vil få et meget præcist overblik over, hvad alle de danske lystfiskere ønsker, at deres indbetalinger til fisketegnet skal anvendes til. Og som en positiv sidegevinst, så vil spørgeskemaet også kunne aflive snakken om, at Danmarks Sportsfiskerforbund misbruger deres plads i §7 udvalget til, at få kanalisere flest mulig midler til projekter, der udelukkende tilgodeser de få lystfiskerklubber, som er medlem af forbundet. Og det skyldes helt sikkert, at som det er lige nu, så er der ikke nogen lystfisker, der har et overblik over, hvad de 45 mill. kroner fra salget af fisketegn egenlig bliver brugt til, der er heller ikke nogen steder, hvor lystfiskerne kan finde disse oplysninger, og det giver netop rigtig god plads til en hel masse formodninger og teorier. Derfor burde der også være hjemmeside, hvor de danske lystfiskere ned til den sidste krone, kan se en præcis og detaljeret oversigt over alle de spændende projekter, som deres indbetalinger til fisketegnet er gået til, og hvor meget hvert enkelt projekt har kostet. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri kan jo ikke opkræve og bruge ca. 45 mill. kroner om året, uden at der sker en eller anden form for bogføring af indtægter og udgifter, så regnskabet eksisterer vel allerede, det handler kun om det skal være offentligt eller hemmeligt, hvad lystfiskerne får for deres brugerbetaling. Med venlig hilsen |