Miljøafviklingsministeren...

Ved det seneste folketingsvalg fik Danmark den smallest tænkelige Venstre regering. Og som det nok er de fleste bekendt, så er Venstre per tradition bøndernes parti, derfor var det også helt forventeligt, at Lars Løkke Rasmussen valgte at gøre Eva Kjer Hansen, som både er datter af, og gift med en bonde, til miljø- og fødevareminister, på den måde kunne han nemlig sende et klart signal til Venstres bagland om, at de trygt kan stole på ham som statsminister og leder af Venstre.

Miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen er 200% landbrugets repræsentant på Christiansborg, og hun gik straks i gang med et frontalangreb på vandmiljøplanerne, og de randzoner som beskytter vores vandløb mod landbrugets overdrevne brug af kunstgødning og sprøjtegifte, og det er i aller højste grad nogle tiltag, der er til ubodelig skade for naturen, og vandløbene i særdeleshed, og som derfor har nogle katastrofale følgevirkninger, der især rammer å-fiskerne meget hårdt.

Eva Kjer Hansen's stormløb på naturen og vandmiljøet har medført, at der er nogle miljøbevidste lystfiskere, som har etableret en FaceBook-gruppe, hvor de sammen med naturfredningsfolk, fuglekiggere, og andre som arbejder aktivt for naturen, har kunnet mødes i en fælles kamp for de mindre vandløb, som Eva Kjer Hansen kalder de 'de forhadte vandløb', og som hun har fået fjernet fra vandmiljøplanerne. FaceBook-gruppen hedder naturligt nok 'Bevar de forhadte vandløb'. Den fik i løbet af rekord tid over 10.000 medlemmer, og i skrivende stund, er den i rask tempo på vej mod de 15.000 medlemmer.

Observationer fra den lystfiskeripolitiske andedam
Men det er langt fra alle lystfiskere, som er sprunget med op på barrikaderne, der er nemlig en del hængepartier i det lystfiskeripolitiske spil, som har medført, at der er mange som ikke er interesseret i, at deltage i kampen for vandløbene. Især blandt de sjællandske sø-fiskere, er der en hel del som har følt, at de blevet røvrendt godt og grundigt af Danmarks Sportsfiskerforbund. Og da DSf er synonymt med de jyske å-fiskere, så er det i visse kredse en udbredt holdning, at DSf og å-fiskerne selv må rage deres kastanjer ud af ilden.

Det kan godt virke lidt mærkeligt, at der ikke er fodslag blandt lystfiskerne, så alle stiller op til en fælles kamp for miljøet. Men det kræver et tilbageblik, hvis vi skal gennemskue bare nogle af facetterne i det lystfiskeripolitiske spil, som er meget mere speget end en tre-stjernet salami.

Vi skal tilbage til dengang da vi havde en rød regering, og hvor Dan Jørgensen var fødevareminister. I det års tid hvor han var minister, der nåede han flere gange, at fremsætte officielle ytringer om, at han havde en personlig interesse for det rekreative fiskeri. Og i den forbindelse var det også helt officielt, at DSf's formand Verner W. Hansen, havde nogle særdeles gode relationer til Dan Jørgensen.

Derfor er det naturligvis også lidt tankevækkende, at i den korte periode, hvor Dan Jørgensen var minister med ansvar for fiskeriet, der nåede han at indføre to love som regulerer lystfiskeriet efter gedder, og han var i fuld gang med en tredie lov, da valget blev udskrevet. De to love og lovforslaget har alle det til fælles, at de fortrinsvis er til ulempe for de sjællandske sø- og geddefiskere, hvoraf flertallet pudsigt nok ikke er medlemmer af DSf.

Men folketingsvalget blev udskrevet nogle måneder før valgperiodens udløb, og som de fleste lystfiskere formentlig har bemærket, så nåede det tredie og meget omdiskuterede lovforslag, der skulle forbyde brugen af levende agnfisk ikke at træde i kraft inden valget.

Som jeg startede med at konstatere, så resulterede valget i, at vi fik en ny Venstre-regering, med Eva Kjer Hansen som miljø- og fødevareminister. Fra dag et iværksatte hun en lang række miljøpolitiske tiltag, der alle stammer fra en ønskeliste, som er udfærdiget af lobby-organisationen 'Bæredygtigt Landbrug'. Og som en slags krymmel oven på Eva Kjer Hansen's lagkage af politiske markeringer overfor miljøorganisationerne, og den tidligere fødevareminister Dan Jørgensen's venner i DSf, der har hun droppet, at effektuere det lovforslag, som ville ha' gjort det ulovligt, at anvende levende agnfisk i forbindelse med lystfiskeri efter gedder, aborrer og sandart.

Miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen primære mål er dog, at spolere de seneste 30 års miljøarbejde ved vandløbene. Hun har med et slag fået fjernet de alle mindre vandløb fra vandmiljøplanerne, og da disse vandløb er meget vigtige som gyde- og opvækstområder for ørrederne, så vil det helt klart forringe fiskeriet efter havørreder, hvis de bliver udgravet og omdannet til golde afvandingsgrøfter. Og det vil være til stor skade for medlemmerne i de jyske å-foreninger, som netop er DSf's kernemedlemmer.

Et meget dårligt karma
Ovenstående må under ingen omstændigheder opfattes sådan, at jeg som sjællænder og sø-fisker er skadefro i forhold til de jyske å-fiskere, jeg synes tvært i mod, at det er smadder ærgerligt, at Eva Kjer Hansen er gået i gang med, at forarme vores natur, og bombe den danske miljøpolitik 50 år tilbage i tiden. Men jeg kan dog ikke lade være med at konstatere, at DSf må ha' et utroligt dårligt karma, det er i hvert fald påfaldende, at helle DSf's bestyrelse lige nu er klappet i som nogle østers ved ebbe. Og der er ikke en eneste fra DSf's ledelse, som har haft rygrad nok til, at skrive bare et enkelt indlæg i FaceBook-gruppen 'Bevar de forhadte vandløb'.

Når man kender bare en lille smule til spillets regler, så er det helt åbentlyst, at DSf med rette frygter, at det kan skade forbundets medlemmer, og deres muligheder for at leje fiskeret af bønderne, hvis DSf gik ud i alle de store medier, og forholdt sig kritisk til de miljøødelæggelser, som Eva Kjer Hansen er i fuld gang med, at gi' landbruget carte blanche til at gennemføre.

Det er under alle omstændigheder en krank skæbne for DSf's formand Verner W. Hansen, som var blevet vant til, at sidde til højbords med fødevareminsteren, at han lige nu er nødt til, at sidde på hænderne og gøre ingen ting, medens han bare kan se på, at Eva Kjer Hansen åbner op for, at bønderne efter eget for godt befindende, kan omdanne alle de mindre vandløb til opgravede og udrettede afvandingsgrøfter.

Vi kan derfor konstatere, at lige nu er DSf ledelse nok ved at erkende, at den har spillet højt spil, når den i mange år ensidigt har satset hele forbundets troværdighed og renommé på fedtfinne fiskeriet i de jyske åer, og at DSf's medlemmer derfor må leve med et handligslammet forbund, som kun har meget få venner blandt søfiskerne, havfiskerne, kystfiskerne, medefiskerne, karpefiskerne, trollingfiskerne, småbådsfiskerne, kutterfiskerne, o.s.v.

Og det gir' vel næsten sig selv, at formændene i de jyske lystfiskerklubber heller ikke har haft den store lyst til, at kritisere Eva Kjer Hansen's politik, og dermed de bønder som de løbende skal mødes med, når der skal forhandles aftaler om de kommende års fiskeret.

Derfor kan Verner W. Hansen og DSf' kun be' til vorherre om, at Danmarks Naturfredningsforening og Dansk Ornitologisk Forening, som ikke rigtigt har noget fiskeret i klemme hos bøderne, at de som et miljøbevidst kavaleri vil komme de jyske å-fiskere til undsætning, og melde ud med en massiv kritik af Eva Kjer Hansens destruktive miljøpolitik.

Men nu hvor Eva Kjer Hansen har fået vedtaget den forkætrede landbrugspakke, som fjerner alle de mindre vandløb fra vandmiljøplanerne, og ophæver kravet om randzonerne langs åer og vådområder, så vil jeg anbefale å-fiskerne, at de ser realiterne i øjnene og erkender, at landbruget har så mange lobbyister på Christiansborg, at bøndernes ønsker om, at kunne skalte og valte med naturen, altid vil få den højeste prioritet i det politiske spil, og at det er op ad bakke, at kæmpe for vandmiljøet.

Nogle store tanker
Derfor vil jeg forslå, at å-fiskerne laver en langsigtet plan, hvor de starter med, at indfører 100% catch and release i alle deres vandløb, på den måde ophører behovet for at udsætte fisk i åerne, da bestandene sagtens vil kunne klare sig ved den naturlige selvreproduktion, når lystfiskernes fangster ikke bliver hjemtaget.

Næste trin i planen skal så være, at å-fiskerne hen over de næste 10 - 25 eller 50 år, kan anvende hele deres andel af fisketegnsmidlerne til opkøb af vandløbene + et par meter af bredden.

Den smarte finte ved den løsning er også, at når der ikke skal udsættes fiskeyngel i vandløbene, så skal der heller ikke betales en masse millioner til DTU-Aqua's biologer, for alle deres undersøgelser, projekter, bestandsanalyser, udsætningsplaner og konsulentbistand.

På den måde vil de jyske og fynske å-fiskere kunne bruge 15-20 mill kroner om året til opkøb af vandløb, og hen over bare 10 år, der bliver det til et sted mellem 150 og 200 mill kroner, og for de penge får man altså ret meget marginaljord, og dermed rigtig mange kilometer åløb.

Når et vandløb og jorden langs med det er opkøbt, så kan lystfiskerne skænke det til staten, eller til en af de almennyttige naturfonde, som der allerede findes nogle stykker af, så lystfiskerne ikke skal hænge på ejendomsskatterne, og der skal jo bare knyttes nogle seriøse betingelser omkring fiskeretten, når vandløbet overdrages til et fond eller til staten.

Det er selvfølgelig en langsigtet plan, men hvis man virkelig vil flytte noget meget stort, så skal man også kunne tænke store tanker, og være villig til, at se længere, end lige ud over ens egen næsetip, og den kommende sæsons lystfiskeri.

© Januar 2016 - Niels Riis Ebbesen