Fisketegnet
- en brugerbetaling eller en særskat på lystfiskeri

Blandt de seriøse lystfiskere, var det et meget gammel ønske om at skabe en økonomisk pulje til fiskepleje og udsætninger, som gik i opfyldelse da det statslige fisketegn blev indført i 1993. Og ideen er er jo rigtig god, for når alle Danmarks lystfiskere indbetaler et beskedent beløb, så bliver det til en pæn stor pose penge.

Men hen over de forgangne 20 år, der har lystfiskerne desværre måttet konstatere, at drømmen om at skabe en pengepulje til til udsætninger af fisk er endt op i noget der minder om et mareridt, det er nemlig kun en brøkdel af lystfiskernes indbetalinger som anvendes til udsætninger af fisk.

Den første og største fejl var nok, at politikerne i sin tid besluttede, at det er DTU Aqua som skal forvalte lystfiskernes indbetalinger for fisketegnet, det har nemlig medført, at DTU Aqua har opfattet fisketegnsmidlerne som et ta' selv bord, hvor de hvert år har kunnet bruge op mod halvdelen til biolog-lønninger. Og det er altså ikke i orden, at fisketegnet er blevet en særskat, som skal være med til at finansiere en statslig forskningsinstitution. DTU Aqua's arbejde er til gavn for hele samfundet, og derfor skal det ikke være en enkelt gruppe af naturbrugere, som skal betale for deres forskning.

Den anden store fejl er, at det var Danmarks Sportsfiskerforbund som blev udpeget som repræsentant for lystfiskerne i det rådgivende §7-udvalg. DSf har aldrig kunnet organisere mere end end encifret procentdel af alle de danske lystfiskere, og DSf har altid haft meget svært ved at rumme andre lystfiskere end dem der fisker med flue efter laks og havørreder i de jyske åer.

Derfor er det også forventligt, at det er endt op med, at hovedparten af fisketegnsmidlerne bliver anvendt til udsætninger af laks og havørreder i de jyske åer, og at det kun er småpenge som er blevet anvendt til udsætninger og fiskepleje på Sjælland.

Men det mest groteske er godt nok, at Danmarks Sportsfiskerforbund her på det sidste har tilbudt miljøministeren, at hun kan få 50 millioner af fisketegnsmidlerne til en løsning ved Tangeværket. DSf's forslag indebærer, at prisen for fisketegnet skal hæves til 250 kroner om året, og at pensionisterne også skal løse et statsligt fisketegn.

Det mest tåbelige er dog, at Danmarks Sportsfiskerforbund er indstillet på, at lystfiskerne skal betale 50 mill for et delvist omløbsstryg, som blot er endnu en naturødelæggelse, hvor man ikke har nogen som helst garanti for, at det på den lange bane vil ha' en lige så positiv effekt som en reetablering af Gudenåens oprindelige forløb.

Hvis lystfiskerne skal være med til at betale for en naturgenopretning af Gudenåen, så burde det da være et ufravigeligt krav, at Tange Sø skal tømmes, så Gudenåen bliver ført tilbage til det forløb som den havde før byggeriet af Tangeværket.

En helt anden snak er så, at det bør være samfundet og ikke en enkelt gruppe af naturbrugere som betaler for naturgenopretningen ved Tange Sø, politikerne er jo tvunget til at lave en løsning som skaber fri passage i Gudenåen, så Danmark kan leve op til EU's vandrammedirektiv.

Derfor er det efter min mening langt ude i hampen når Danmarks Sportsfiskerforbund foreslår, at prisen for fisketegnet skal hæves til 250 kroner om året, og det er også gennemført usympatisk når DSf mener, at pensionister skal til at løse et fisketegn, pensionisterne har arbejdet et helt liv hvor de har betalt skat til den fælles pulje, og folkepensionen er i dag så lav, at pensionisterne ikke har det store råderum, og det burde være en selvfølge, at pensionisterne kan hygge sig med lidt lystfiskeri uden at de skal løse fisketegn. Og hva' bliver det næste, man kan jo frygte et forslag fra DSf om, at juniorer fra 15 år også skal løse et fisketegn.

Hvis prisen for det statslige fisketegn bliver hævet til 250 kroner om året, så er det er kun 50 kroner mindre end det fritidsfiskerne betaler, og så vil jeg foreslå de sjællandske lystfiskere, at de fremover løser et fritidsfiskertegn, det giver også ret til fiskeri med en stang, og fritidsfiskerne er meget bedre til at sørge for en geografisk retfærdig fordeling, af deres indbetalinger til fisketegnet.

Det er iøvrigt en en halv løgn når Danmarks Sportsfiskerforbund påstår, at nordmændene også betaler 250 kroner om året for deres fisketegn, for oppe i Norge skal man kun løse et statsligt fisketegn, hvis man vil fiske i elvene efter laks og havørred, de norske lystfisker som kun fisker i havet og søerne, de skal ikke løse et statsligt fisketegn. Og det princip kunne da fint overføres til Danmark, så prisen for det statslige fisketegn blev hævet til 500-1000 kroner om året for de lystfiskere, som ønsker at fiske i de 8 lakseførende åer.

Men det komiske ved Danmarks Sportsfiskerforbund's oplæg er godt nok, at forslaget også rummer en bemærkning om, at en mindre del af den den øgede indtægt for fisketegnet skal gå til, at de sjællandske lystfiskere også kan få noget fiskepleje, det må vist være en erkendelse af, at sjællænderne i mange år er blevet snydt i fordelingen af fisketegnsmidlerne.

Og så må vi konstatere, at Danmarks Sportsfiskerforbund skylder at fortælle os, hva' der skal ske om fire år når der er betalt 50 mill kroner til et omløbsstryg ved Tange Sø, man kunne jo få den tanke, at DSf's har nogle skumle planer om, at det årlige merproveneu på 12,5 mill kroner skal bruges til at udsætte endnu flere laks i de jyske åer.

© 29. august 2014 Niels Riis Ebbesen