Brug din demokratiske ret og skriv et høringssvar

Fødevareminister Dan Jørgensen har sendt et udkast til en bekendtgørelse, om et forbud mod brug af levende agnfisk i forbindelse med lystfiskeri ud i høring, den eksakte lovtekst kan læses på flg. link: Bekendtgørelse om forbud mod brug af levende agnfisk.

Alle danske lystfiskere er høringsberettiget, da de har direkte og individuelle interesser i det bebudede forbud mod at anvende levende agnfisk, og derfor bør alle lystfiskere bruge en halv time på at skrive en indsigelse, og sende den til flg. to e-mail adresser, husk journalnummeret.

Høringen udløber ganske vist først 5 dage efter det kommende folketingsvalg, hvor der iflg. prognoserne er overvejende sandsynlighed for, at der kommer en helt ny fødevareminister. Men det må ikke være en sovepude, der er desværre masser af eksempler på, at det er embedsmændene i ministerierne som styrer lovmaskinen, og at de derfor sørger for, at en ny minister gennemfører de love, som den forgående minister havde sat på beddingen.

Men det kunne jo gøre indtryk på en ny minister, hvis han erfarer, at fødevarestyrelsen har modtaget mange tusinde høringssvar, som gør indsigelser overfor bekendtgørelsen - og husk så på, at fristen for at indsende et høringssvar er senest den 23. juni 2015.

Herunder følger mit bud på et høringssvar, som alle lystfiskere frit må klippe og kopiere fra, når de udformer deres eget høringssvar.

Maj 2015 - Niels Riis Ebbesen

To:
hoering@fvst.dk og befol@fvst.dk
j.nr. 2014-15-31-00084

30. maj 2015

Vedr.: Bekendtgørelsen om et forbud mod brug af levende hvirveldyr som agn ved fiskeri m.v.

Jeg skal hermed gøre en indsigelse mod bekendtgørelsens §1, da det ikke er videnskabeligt bevist og dokumenteret, at fisk kan føle smerte, eller oplever stress i en menneskelig forstand.

Det er helt åbentlyst, at grundlaget for denne bekendtgørelse udelukkende bygger på formodninger, antagelser og tro. Og det er da noget af et paradoks, at politikerne i et oplyst land som Danmark begynder at indføre love som er baseret på tro, når de samtidigt er meget kritiske over for sharia-lovene i arabiske og mellemøstlige lande, det er jo netop lovgivning, som tager udgangspunkt i en tro.

Alle lystfiskere har prøvet at miste et agn, som har sat sig fast i vegetation eller grene på søen bund, og alle typer kunstagn indeholder stoffer som er fremmede for vandmiljøet. Men en agnfisk er 100% biologisk nedbrydelig, og et par jernkroge vil ruste væk uden at belaste miljøet. Og derfor er levende agnfisk er den mest naturlige og økologiske agn-type til rovfisk som gedder, sandart og aborrer.

Mennesker har fanget og spist fisk siden jægerstenalderen, og arkæologiske fund viser, at der allerede i bronzealderen blev fremstillet fiskekroge som er udformet til, at blive agnet med en mindre fisk. Og derfor er det veldokumenteret, at mange tusind års fiskeri med levende agnfisk på intet tidspunkt har udgjort en trussel for bestandene og vandmiljøet.

Det handler kun om, at store dele af befolkningen er blevet fremmedgjorte overfor, at vi mennesker rent faktisk er et rovdyr som spiser andre dyr. Den problematik er her på seneste blevet tydeliggjort af de voldsomme reaktioner som det medførte, da en radiovært for åben mikrofon aflivede og slagtede en kanin.

Når politikerne og deres embedsmænd udarbejder og vedtager love, som udelukkende bygger på formodninger, antagelser og tro, så er det disrespekt overfor demokratiet. Og denne bekendtgørelse viser, at mange menneskers holdninger til naturen i en helt urimelig grad er påvirket af, at de har set en masse af Disneys tegnefilm, hvor dyr, fugle og fisk tillægges menneskelige egenskaber, og ligefrem kan snakke menneskesprog.

Forbudet mod brug af levende agnfisk står også i skærende kontrast til, at de fisk som fanges i erhvervs- og fritidsfiskernes garn, i mange tilfælde hænger fanget i garnet i helt op til 8-15 timer, hvor de lider en langsom kvælningsdød, og ved bundgarnfiskeri er det også helt normalt, at krabberne går i gang med at spise af de fisk som er fanget og hænger fast i garnene, og det sker allerede mens fiskene stadig er levende.

Jeg skal også gøre en indsigelser overfor bekendtgørelsens §2, da man som lystfisker ikke på forhånd kan afgøre om f.eks. en gedde er større eller mindre end mindstemålet. Og som udkastet til bekendtgørelsen er udformet, så vil lystfiskeren uforvarende have begået en lovovertrædelse, hvis han har gaffet en gedde, som efterfølgende viser sig at være en halv centimeter under mindstemålet, og som derfor skal genudsættes.

Når man lander en gedde med en fangstkrog, så gøres det ved, at den gaffes gennem det tynde skind yderst i hagen. Og viser det sig, at fisken er under mindstemålet, så kan den sagtes genudsættes i levedygtig tilstand.

Bekendtgørelsens §2 er også problematisk i forhold til isfiskeri, hvor det er normalt at lande fisken ved hjælp af en lille fangstkrog, som hugges gennem fiskens tynde hageskind. Og det vil være alt for farligt, hvis isfiskerne skal lave et så stort hul i isen, at de kan anvende et fangstnet til evt. undermålsfisk. Ved isfiskeri tilstræbes det netop, at hullet i isen laves så lille, at et menneske ikke kan falde igennem det.

Her til slut vil jeg sige, at politikerne ikke bør detailregulere det rekreative fiskeri, og de bør under ingen omstændigheder indføre love og regler, der kun er et udtryk for symbolpolitik, og som de ikke kan og vil håndhæve. Og da fiskerikontrollens kontrolindsats over for lystfiskeriet i forvejen er nedprioriteret til det tætteste den kan komme på ingen kontrol, så bliver der næppe afsat X-antal millioner til at sikre, at forbudet mod levende agnfisk bliver overholdt.

Med venlig hilsen
Niels Riis Ebbesen
Valhals Plads 23
DK-3650 Ølstykke
Danmark
tel. nr.: 47 17 56 22
mobil nr.: 40 33 69 40
e-mail: info@niels-ebbesen.net
web: http://www.mediapix.dk