Danmarks Sportsfiskerforbund kan sagtens undværes

Denne artikel er en refleksion over, at der på Lystfiskerforum har været en debat med emnet 'DSf kan ikke undværes!', som dog er blevet stoppet af sitets moderator. Men sandheden er jo, at de sjællandske lystfiskere sagtens kan undvære DSf, og her i seneste år har de faktisk haft den oplevelse, at DSf gør meget mere skade end gavn.

Det har i mange år været sådan, at hovedparten af de sjællandske lystfiskerklubber har fravalgt et medlemsskab af Danmarks Sportsfiskerforbund, og det er kun et fåtal som har tegnet et personligt medlemsskab.

Lige nu er der knap 50.000 lystfiskere på Sjælland, som hvert år indløser det statslige fisketegn, og der er kun ca. 2.800 af disse som er medlem af DSf, det giver en organisationsprocent helt nede på 5,6%, og hvis vi medregner de unge under 18 år og folkepensionisterne, som ikke skal løse et fisketegn, så er organisationsprocenten nok helt nede på 2-3%, det vil sige, at et sted mellem 97 og 98% af de sjællandske lystfiskere mener, at de fint kan undvære DSf.

Der er rigtig mange gode grunde til, at de sjællandske lystfiskere fravælger DSf, men når man spørger blandt lystfiskerne, så er flertallet enige om, at DSf i mange år har prioriteret forbundets arbejdsindsats, så den udelukkende har været til gavn for fedtfinnefiskeriet i de jyske åer og vandløb. Blandt de sjællandske lystfiskere er det også en udbredt opfattelse, at DSf ligefrem har skadet og modarbejdet de sjællandske søfiskere. Og de lystfiskere som dyrker fiskeriet efter stortorsk i Øresund har også kunnet konstatere, at DSf aktivt har arbejdet for, en begrænsning og detailregulering deres metoder, og muligheder for udøve deres lystfiskeri.

En af de helt store anstødssten har også været, at DSf har misbrugt deres plads i det rådgive §7-udvalg til at lave en masse studehandler og rævekager, som samlet har haft den konsekvens, at det i mange år har været sådan, at hovedparten af fiskeplejemidlerne fortrinsvis er blevet kanaliseret til udsætninger af havørred- og lakseyngel i de jyske vandløb. Og at der samtidigt er blevet indført et totalt stop for udsætninger af gedde- og sandartyngel i de sjællandske søer.

Her inden for de sidste par år har DSf også brugt forbundets indflydelse på, at få indført nogle nye regler og love, som både er fjollede, unødvendige, virkningsløse og til ugunst for de sjællandske lystfiskere.

DSF har f.eks. anbefalet fødevareministeren, at han skulle hæve mindstemålet på gedder fra 40 til 60 cm., og en sådan regel er totalt tåbelig, da det i mange år har været sådan, at op mod 95% af de sjællandske søfiskere konsekvent dyrker catch and release, hvor de genudsætter alle de gedder, sandart og aborrer som de fanger. Og det er kun i de få tilfælde, hvor en fisk er alvorligt krogskadet i gællerne, at de sjællandske lystfiskere vælger at hjemtage fisken, da den hellere må gøre gavn på stegepanden, fremfor at blive genudsat til den visse død.

Her inden for det sidste års tid er der blevet indført en fredning af gedderne i de sydsjællandske brakvandsområder. Det er en fredning som DSf aktivt og målrettet har arbejdet for at få indført, men det absurde er, at DSf ikke har formået at forklare fødevareminister Dan Jørgensen, at fredningen vil være næsten værdiløs, hvis den ikke også indebærer et totalt forbud mod garnfiskeri i de pågældende brakvandsområder. Det er nemlig sådan, at de foreninger som har både i brakvandsområderne i mange år har ført statistiker over medlemmernes fangster, og de viser, at det længe har været en fast kutyme, at helt op til 98%, af lystfiskernes fangster af brakvandsgedder bliver genudsat.

Men hovedet på sømmet var godt nok, da DSf's formand Verner W. Hansen lavede en aftale med fødevareminister Dan Jørgensen, som ville indebære et forbud mod at anvende levende agnfisk i forbindelse med lystfiskeri, den sag har virkelig været dråben som fik bægeret til at flyde over, og forslaget er blevet opfattet som et direkte angreb på de sjællandske lystfiskere.

Og det er en udbredt opfattelse blandt de sjællandske lystfiskere, at forbudet mod levende agnfisk 100% er DSf's agenda, det stemmer i øvrigt meget godt overens med, at der tilbage i 70'erne og 80'erne har været bragt flere artikler i DSf's blad Sportsfiskeren, som plæderede for et forbud mod anvendelse af levende agnfisk.

Men DSf er dog blevet ramt af et dårligt karma, der blev nemlig udskrevet folketingsvalg inden fødevareminister Dan Jørgensen fik underskrevet den bebudede lov mod brugen af levende agnfisk. Den nye fødevareminister Eva Kjer Hansen er Dan Jørgensens diametrale modsætning, og hun vil næppe indføre de love og regler som Dan Jørgensen havde på tegnebrættet, hun er til gengæld en minister som 100% vil arbejde for det industrialiserede landbrugs interesser.

Fødevareminister Eva Kjer Hansen har allerede bebudet, at hun ønsker at afskaffe randzoneloven, og at hun har den holdning, at dansk landbrug skal ha' frit slag i bolledejen, så det uhindret kan anvende alt det kunstgødning og alle de sprøjtegifte som de har lyst til. Og Eva Kjer Hansen vil nok også være særdeles lydhør overfor hendes partikollega Kristian Pihl Lorentzen, som helt seriøst arbejder for, at de danske vandløb skal udgraves, så deres primære funktion bliver at fungere som afvandingskanaler.

Her ovre på Sjælland, hvor mange af de større søer er statsejede og omgivet skove og byområder, der kan lystfiskerne sidde og smågrine over, at DSf og de jyske åfiskere er kommet i en situation, hvor de er nødt til at holde meget lav profil. DSf vil jo skyde sig selv i begge fødder, hvis Verner W. Hansen kommer med nogle udmeldinger, som er kritiske overfor Eva Kjer Hansen og alle de landmænd, som hovedparten af forbundets jyske medlemsforeninger lejer fiskeret af.

Det er derimod kun et meget lille fåtal af de sjællandske lystfiskere, som har noget i klemme i forhold til landbruget, og derfor kan de forsat være miljøbevidste og kritiske overfor landbrugets svineri med gylle, kunstgødning og sprøjtegifte. Og da det store flertal af de sjællandske lystfiskere i mange år har dyrket catch and release, så er der trods alt nogle relativt gode bestande af gedder, sandart og aborrer i en del af de sjællandske søer.

Men der er jo altid plads til forbedringer, og hvis man spørger de sjællandske lystfiskere, så kan de uden besvær finde forslag til masser af seriøse projekter, hvor de 9 mill. kroner som sjællænderne hvert år indbetaler til fisketegnet kunne anvendes. Et god start kunne f.eks. være, at bruge sjællændernes fiskeplejemidler til at opkøbe de erhvervmæssige fiskerettigheder i de søer på Sjælland, hvor der stadig drives erhvervsfiskeri.

Ude i havet har biologerne særdeles gode erfaringer med, at det er meget gavnligt for fiskebestandene, når der skæres ned på erhvervsfiskeriets fangster, men jeg vil vædde på, at DSf og DTU Aqua's biologer vil opfinde nogle meget søgte begrundelser for, at der ikke bør anvendes fiskeplejemidler til opkøb af erhversmæssige fiskerettigheder i de sjællandske søer. Det vil jo være et kæmpe stort tab for de jyske lakseprojekter, hvis de ikke kan bruge de penge som sjællandske lystfiskere har indbetalt til fiskeplejen, og det vil også være meget begrænset, hvor store regninger DTU Aqua kan udskrive for biologisk rådgivning, i forbindelse med opkøb af erhvervmæssige fiskerettigheder.

© juli 2015 - Niels Riis Ebbesen